søndag den 11. december 2011

Lokalt

I formiddags pakkede jeg min ind i alsken varmt uldtøj, og begav mig ud i Midtbyen. Jeg havde kurs mod Beboernes Hus, der traditionen tro, danner rammen om Ø-gadernes julemarked.

Udenfor solgtes juletrær, den røde løber var lagt ud og på pladsen foran kunne man varme sig ved den åbne ild. Inden døre, i det efterhånden slidte hus, duftede der af glögg og æbleskiver. Boderne var fulde af smukt, finurligt og - i nogle tilfælde -  en kende mærkeligt kunsthåndværk. Børnene ventede lettere utålmodigt og blev i flere tilfælde forsøgt neutraliseret med varm kakao. Utålmodigheden var helt forståelig, for kl. 14 kommer julemanden  til Børnene Jord. Og der er pyntet op!

Stilhed før Julemandens ankomst på Børnenes Jord!


Beboere i Ø-gaderne!


Beboernes Hus

Beboernes Hus


Jul på (Kloster-) torvet!

Når man bor i Verdens Mindste Storby eller Verdens Største Landsby - alt efter dagsformen, kan den sommetider godt stramme lidt om anklerne. Byen altså. Aarhus er tit offer for 'lillebror-syndromet', og finder sig nødsat til at råbe lidt højere end stemmen kan bære. Samtidig er Aarhus så tilpas lille, at man helst 'skal passe ind'. Det gule kompleks midt i byen - også kaldet UNI - har nok sin del af æren for ensretningen. Det er ærgerligt, at man ikke rigtig kan stikke ud, hvis man har lys til det. Men der findes heldigvis små åndehuller i byen. Blandt andet heroppe for enden af bakken. Både Huset og Jorden har stadig en vis aura af arbejdertider og 70'er frisind. Jeg håber det kan bevare sine knaster og skævheder. Bare lidt endnu!

LeLouLaLi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar