Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sy. Vis alle opslag

mandag den 7. januar 2013

Selvgjorte gaver...

Trods enorm december-travlhed på Papirfabrikken, nåede jeg at lave et par selvgjorte julegaver. De var alle i 'småtingsafdelingen', mere var der desværre ikke tid til. Men jeg tror de gjorde gavn hvor de kom frem...

Min skønne veninden Stina fik en tyk og varm hjemmestrikket hue. Den er strikket af præcist 100 gram Andes Uld fra Drops, hvor opskriften også er hentet fra. Den er varm og god - lige som dens nye ejer!



Min Faster fra Nord og min skønne kusine Bente fik hver et armbånd. De er ret simple af sølv, perlemor og ægte perler, men minder helt sikkert de to damer om Vesterhav og solskinsdage... jeg fik desværre ikke taget billeder af de færdige armbånd, men materialerne fik jeg da fanget.
 
 

Lærke og Lucas - som er familiens sidste nye nevøer og niecer fik henholdsvis en hjemmestrikket cardigan og en lille strikkjole. Begge dele er strikket af knap 50 gram Coat 50% bomuld og 50% uld.  Lærke fejrede i øvrigt nytår i den lille sag og den passede den lille dame helt perfekt.


Min far fik en kalender. Den er lavet igennem Vistaprint og viste sig at være i prima kvalitet. Den er simpelthen blevet rigtig god - slet ikke papir-amatør-agtig, så det kan klat anbefales (selvom man lige skal være opmærksom på at deres levering er ret bekostelig!). Min far blev glad - og min mor har sikkert aldrig forestillet sig at skulle være 'kalender-pige'...♥


Mine to nevøer fik små julepapiræsker med lidt godter, en lommebil og et par hjemmestrikkede strømper. Strømperne kom på med det samme. Godterne blev spist på nul-komma-fem og trods gave-orgier bragte de små lommebiler stor glæde. Så er det en fornøjelse at give!


LeLouLaLi

lørdag den 27. oktober 2012

Minikrea...

Nu har jeg efterhånden omtalt mine - næsten fejlfrie - minibukser flere gange ude i virkeligheden, så nu er det på tide de kommer på bloggen. De er tænkt til nogle af de mange nye mini-mennesker vi venter i omgangskredsen inden for den nærmere tid.

Mønstret er buksedragten fra Minikrea og syet uden ændringer i str. 0-3mdr. Stoffet er fra Stof og Stuff og der er rigeligt til flere par i en enkelt meter.

Jeg er stadig vældig overrasket over, at jeg bare sådan umiddelbart - og på helt nybegynderniveau, kunne sy noget der rent faktisk lignede. Dermed må det være sagt, at opskriften både er nem og brugervenlig.