fredag den 29. juni 2012

Fru Petruska-Babuska...

I forbindelse med vores Berlin-tur havde min mor og jeg talt om at vi helt sikkert skulle til det sagnomspunden Tödelmarkt am Mauerpark. Jeg tog min far med derhen - det er nemlig en stor oplevelse, også selvom man ikke er 'til handel'. Her kan man købe alt...altså som i virkelig alt. En gyngestol, et anker, en kakkelovnslåge, et frimærkestempel eller måske bare lige præcis dén der dims man mangler!

Mine to smukke Petruska-Babuska'er i solskon

Man kan også være heldig at finde sin helt egen store, fantastiske Fru Petruska-Babuska. Det gjorde jeg!

Jeg har ikke tal på hvor mange gange min barndoms lille røde Fru Petruska forsigtigt er løftet ned fra hylden i entreen hjemme hos min Farmor, hvorefter jeg sirlig har siddet og åbnet den og lukket den igen. Fru Petruska har altid symboliseret hygge og tryghed. Voksensnak i baggrunden af en koncentreret leg. En duft af vaniljekranse, cerut-røg og Baldurs citronvand. Lige dér på gulvet hos min Farmor.

Da jeg så fandt dette vidunderlige - store - eksemplar i Mauerpark, var jeg helt sikker. Hun skulle med mig hjem. Og det kom hun! Nu står hun sammen med en mindre Petruska - også fra Berlin - i min vindueskarm. Er hun ikke bare fin?! Hun var i hvertfald lige hvad jeg manglede...

Gad nok vide, hvor den oprindelige Fru Petruska befinder sig?

LeLouLaLi

torsdag den 28. juni 2012

Camilla-Fan-trøje fra Madder...

I det tidlige forår fik jeg strikket min Camilla-Fan-Trøje færdig. Den er strikket af ca. 400g. af den sædvanlige Rowans Creative focus worsted - 75 % uld og 24 % alpaca. Garnet i opskriften er væsentlig tykkere, så der blev brugt lidt regne-masker-tælle-tid med min mor i telefonen ♥

Opskriften er Madder og kan finde lige her. Den er MEGA let at strikke og er faktisk et fint lille weekendprojekt. Den er testet - og er i den grad godkendt til de kølige danske sommeraftner...

Varm weekendprojekt

Fan-møster
LeLouLaLi ♥

Når man læser Jungersen...

... kan det ikke undgåes at man har store forventninger. I hvert fald ikke når man både har 'Krat' og 'Undtagelsen' i bagagen. Og stadig kan dufte 'laurbærene'...
Det var da også med store forventninger at jeg kastede mig over 'Du forsvinder'. Måske lidt for store...



Jeg har fået bogen anbefalet fra nær og fjern. Af nogle udelukkende på grund af handlings-omtalen i medierne. Jeg er nemlig relativt interesseret i mennesker, der på den ene eller den anden måde er gået en lille smule i stykker - sådan kognitivt set.

Bogen handler da også om en mand der erhverver sig en hjerneskade. Her kunne man skrive en masse om rumopfyldning, frontallapper og den slags - hvilket Jungersen da også gør. Men det er hverdagen med hjerneskader, jeg interesserer mig for. Det er det fortsatte - og nødvendige - samspil mellem menneskerne. Og her synes jeg bogen måske bliver en lille smule forudsigelig - ja måske endda plat.

Jeg har talt med mange mennesker, der enten selv er blevet ramt af tidlig demens eller er pårørende til demensramte. Nogle af de skildringer jeg i den forbindelse har fået fortalt - som en næsten fremmed, over en kop lunken tirsdagskaffe - har haft langt mere kant end hvad Jungersen fremlægger i sin fortælling. Bogen mangler simpelthen intensitet.

Bogen er en jeg-fortælling. Men Jungersen når ikke ind i det kaos af tanker og modsatrettede følelser der følger med, når den man elsker pludselig forsvinder - og bliver en anden. Han skriver om sorg, om vrede, om uskyld overfor skyld. Om at leve videre - måske med en anden. Om den dårlige samvittighed, om at overanalysere og diagnosticere sine omgivelser. Men jeg vil alligevel holde fast i, at han ikke når dybere ind end hvad man kan læse sig til i 'Neuropsykologisk grundbog'. Havde det faglige niveau så endda været højere, kunne jeg måske have kaldt den populærvidenskabelig.

Bogen har dog visse elementer, som alligevel gør den anbefalelsesværdig. Hovedpersonens overdiagnosticering af sine omgivelser er gode betragtninger på tendenser i vores samfund, hvor det normale på nogle områder er blevet en spændetrøje. En anden lille kurøsitet er bogens brug af literacy - hvert kapitel er krydret med et stykke tekst fra virkelighedens kontekst, hvilket giver bogen et realistisk præg.

Min konklusion må blive at bogen er både fortænk og forskrevet. Jungersen pensler for meget ud og indfanger derfor ikke det førsproglige kaos, som man fornemmer han rettelig gerne vil placere sine personer i. Jeg har læst bogen som en almen indføring i livet med en hjerneskadet samlever - trivial-tearesselitteratur - desværre uden den forventede litterære oplevelse.

LeLouLaLi

PS. og for at det alligvel ikke skal blive for trist, så husk at DR endnu engang har forkælet licensbetalerne med lidt sommerlitteratur til øregangen. Find det her - og så kan der jo strikkes i mens =)

onsdag den 27. juni 2012

Der er nogen, der har gode kollegaer...

.... og så er der mig, som er så heldig at have Verdens Bedste Kollegaer!

En onsdag morgen stod der blomster på mit bord...

Da jeg mødte på arbejdet i morges, stod denne lille havebuket med en dejlig hilsen på mit bord. Da jeg øjeblikket senere gik ud efter dagens først kop kaffe, kom en anden kollega og skulle lige se dagens 'Mor-smukke' - som i dag er en lang sølvhalskæde.

Hver eneste dag bliver jeg mødt af disse gode, glade mennesker. De er der. Også når tilværelsen giver skrammer...

LeLouLaLi ♥

tirsdag den 26. juni 2012

"Det er ikke sidste gange jeg er i Berlin..."

.... sagde min far forrig weekend, da sad vi i ly af regnen på en af Berlins sublime fortovscafeer og nød gadelivet. Det gjorde mig faktisk temmelig glad - han er nemlig blevet lige så vild med Berlin som Brissen og jeg er!

Turen var min fødselsdagsgave til min far, da han fyldte 70 år i vinters og den havde været planlagt i flere måneder. Da vi mistede min mor i begyndelsen af maj, var vi kun et kort øjeblik i tvivl. Selvfølgelig skulle vi af sted...

Vi gik en hel masse, så en hel masse og drak en hel masse (kaffe!). Dettil kom al vores snak, den gode mad og selvfølgelig et par fodboldkampe. Det er vores fjerde besøg i Berlin - Brissen og jeg - men alligevel gav dét, at min far var med, os mulighed for at opleve byen på en anden måde. Min far bemærkede nogle andre ting. Gjorde os opmærksomme på finurligheder ved byggeri, byplanlægning og den slags - og så var han jo altid klar med en lille anekdote.

Mauerpark

Aften i Mauerpark

Gyngetur i Mauerpark

Tödelmarkt am Mauerpark - jeg fandt den fineste 'Fru Petruska'

East Side Gallary

Formiddagskaffe på Oderberger Strasse

Is :)

Det var alletiders tur og jeg glæder mig allerede til næste gang.... for "Det er ikke sidste gang jeg er i Berlin...♥" blev der sagt!

LeLouLaLi

mandag den 25. juni 2012

"Gid hverdagens små finurligheder, må give dig smilets styrke"

"Gid hverdagens små finurligheder, må give dig smilets styrke"!

Ordene hænger på mit køleskab. De har hængt der i snart seks uger. Men hvem tæller? Det gør jeg!

For syv uger siden mistede jeg - helt uden forvarsel - min mor. Det har været en helt enormt voldsom tid. Jeg har været - og kan stadig blive - helt forkrampet af sorg. Jeg har mine sorte huller. Med tiden lærer jeg nok at navigere, eller i hvertfald at acceptere at sorg og kærlighed hænger helt uløseligt sammen.

Jeg savner min mor! Helt ufatteligt! Jeg savner hendes latter, hendes hænder, hendes stemme når hun tager telefonen. Hendes råd, hendes strik, hendes meninger, hendes hjælp, hendes støtte, hendes hjemmebag, hendes kærlighed. Jeg savner Hende!

Jeg er begyndt at tale i datid. Ikke hele tiden, men nogen gange. Første gang jeg tog mig selv i det blev jeg helt forskrækket. Min far har også gjort det. Han sagde 'strak' i stedet for stikkede. Vi kan slet ikke finde ud af præteritum, når det kommer til Mor. Det er helt forkert!

Mit chok har efterhånden lagt sig. Det er en smertelig proces at komme til erkendelse af, at dét menneske der har været der altid, ikke længere er her. Det er små skridt frem - engang imellem endda et enkelt tilbage. Sådan er det. Når jeg er trist går jeg sommetider ud og kigger på ordene på mit køleskab. Jeg elsker hverdagen, jeg samler på finurligheder og får hver eneste dag styrke gennem mine smil.Dét er sandhed og kloge ord. Fra Min Vigtigste Veninde.

Jeg har fået mange dejlige ord, knus og tanker - fra familie, venner og bekendte - i de seneste syv uger. De kan ikke fjerne min sorg, vel egentlig heller ikke gøre den mindre - men de kan forsikre mig om, at forude venter smil, finurligheder og gode dage.

Jeg springer ud i dem. De gode dage. Jeg tør godt - der er én der passer på mig ♥



LeLouLaLi

Ps. De kloge køleskabsord er naturligvis fra Stination, som i øvrigt skrev nedenstående den 3. maj 2012:

Lidt om livets forgangelighed og kærlighed...