Viser opslag med etiketten Aarhus-historier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aarhus-historier. Vis alle opslag

lørdag den 11. maj 2013

Garnstafet i Aarhus... Skal du med?

Den 15. og 16. juni er der Garnstafet i alle de fede garnbutikker i Aarhus. Konceptet går ud på at man køber en lodseddel for 50 kr og 'stafet'er den' rundt til så mange garnbutikker man orker. I hver enkel butik vil der være stafet-tilbud og man får et stempel på lodsedlen.
Lørdag aften vil der være strikke-cafe på Hotel Scandic i Østergade. Man kan læse mere på Garnstafet.dk

Skal du med? Ja, ik... :)

Ps. for en god ordens skyld vil jeg nævne at jeg har absolut intet med stafetten at gøre ud over at jeg glæder mig til at være med :)

LeLouLaLi

onsdag den 24. april 2013

Bo Bedre...Bedst!

Jeg kom hjem til et sprit nyt Bo Bedre-magasin. I første sekund var jeg lidt irriteret, for jeg havde egentlig afmeldt bladet for længe side, men dette nåede altså frem på trods.

Nu hvor bladet var i hus, kunne jeg jo lige så god sætte mig til rette i gyngestolen og bladre lidt... Forsiden er rigtig forårs-fin og jeg er ret vild med, at logoet nærmest er i strik.
På side 85 tonede 'mit' Isbjerg frem og så blev jeg jo egentlig lidt blød i knæene. Så i dag endte det altså - igen - med et Isbjergsindlæg... Bær over med mig! Det skal nok blive hverdag igen... :)

Glad og god onsdag... LeLouLaLi





onsdag den 20. februar 2013

Har i bemærket...

Har i bemærket at dagene er blevet væsentligt længere? Morgenen står op sådan nogenlunde samtidig med mig. Lyset følger mig på arbejde og jeg er hjemme længe før det bliver mørkt, så jeg kan nyde skumringen indendøre. Om lidt har lyset overtaget - jeg glæder mig!


LeLouLaLi

mandag den 17. december 2012

Giv mig et "L", giv mig et "E"...

 
Igår kom jeg helt tilfældigt forbi et fint lille gårdmarked i en baggård i Gl. Munkegade. De lokkede med en masse spændende patina og fine, fine loppefund. Jeg kom derfra med et "L" og et "E" på lommen. Bogstaverne er smukke og tunge - i rå messing - og fylder en lommefuld. de har som sådan ingen nytteværdi, men pynter og gør mig glad!


Rigtig god mandag - om lidt er det juleferie! Knus LeLouLali

PS. Inga - jeg ledte en kæmpe kuffert igennem for at finde dig et "I" og et "H", men de var løbet fra alfabetet. Jeg leder videre....

søndag den 16. december 2012

En weekend i opladeren...

Jeg er her altså endnu...


Jeg har bare forskanset mig bag en weekend, som bød på kollegial hygge, venindetelefonsnak, gå-tur i vintervejr og hyggelige sysler indendøre. Det var lige, hvad jeg trængte til!
Nu kan jeg vist liige klare årets resterende arbejdsdage.

Weekend i december
 
 
LeLouLaLi

lørdag den 1. december 2012

Strik til store fødder - og begyndende julestemning....

Sådan et par størrelser 45 er altså ikke sådan lige at gøre færdige. Og slet ikke når de skal være hemmelige. Men nu er jeg i hus. og strømperne er pakket ind og hængt på 'kæreste-julekalender-pinden'.

Store strømper


Jeg er begyndt at jule. Lidt. Det begyndte i eftermiddag, da vi tilfældigvis kom fordi Møllestien midt i Aarhus. Her holdt beboerne julemarked. Gaden er i forvejen byens fineste, med små skæve huse og stokroser i hobetal. I dag var der pyntet op til jul - med lys og gran. Der var bål og duft af glöck. Der blev spillet julemusik og solgt hjemmesnedkerier i boder. Og hvis man havde lyst, ja, så blev der læst julehistorier højt i nummer 48. Man kunne altså ikke andet end blive smittet... med jul!

Møllestien
 
Grebet af stemningen fra Møllestien gik jeg hjem og bandt en juledekoration til kalenderlyset - med gran og juletulipaner. Jeg fandt også adventskransen - fra sidste år - frem igen. Den minder mig om at gå i skoven i november. Om at stå i skuret og save. Om min mor, som kalder at der er en kop kaffe klar inde i varmen. Jeg har også hentet julekassen. Jeg åbner den nok i morgen... Det er jul for begyndere i år!
 
Begyndende jul...
 
God og glad weekend - LeLouLaLi

mandag den 19. november 2012

Det er ingen sag....

.... at lokke kæresten-sin med i Den Gamle By, når der er rock-historisk tema. Vi var et smut forbi den anden dag - og min kæreste hyggede sig i selskab med de gamle musikikoner i fotoudstillingen BEAT.

Desuden er der flyttet en hjemløs - Ulrik - ind i baggården ved siden af Møntmestergården. Han er altså også et besøg værd!

BEAT i Den Gamle By
 

LeLouLaLi

torsdag den 11. oktober 2012

Listen to the birds...

Hovsa! Tidlig fri betyder ud i det blå. Heldigt og herligt når man arbejder to spytklatter og en kolbøtte fra Risskov og træskibshavn... Jeg tog på tur i den lave sol!


I want to listen to the birds... Budskab på et træ i Risskov

Udsigt over Aarhusbugten
 
Master og 'mastelyde' i solkskin
 
 
LeLouLaLi
 

fredag den 5. oktober 2012

Hjemtur i farver!


 
Hver dag går jeg små tre killometer på arbejde. Det er en smuk tur, der leder mig op gennem Uni-parken. Jeg skal love for, at efterårspalletten har gjort sit indtog.
 

En lille snegl søger læ
 
'Arkitektens trøst' - en enkelt uge om året er Universitetet ikke gult, men rødt!
 
Store smukke hvide bær
 
Gult!
 
Rødt!
 
Hvidt og blåt
 
Rød og grøn!
 
 
Om lidt pakker jeg min taske og drager på Efterårs-Vesterhavs-tur med Brissen og Søulken. Mere herom følger! Rigtig god weekend.
 
LeLouLaLi
 
 

torsdag den 4. oktober 2012

Ødelæggelse...

Jeg ville egentlig blogge om min smukke hjemtur i den lave efterårssol, om efterårsbær og fine farver, men da jeg kom rundt om hjørnet blev jeg mødt af et makabert syn! Hele min - dog lillebitte - have er smadret til ukendelighed. Træer er fældet og buske rykket op med rod! Jeg ved godt at haver skal gøres vinterklare, men det her er jo decideret have-mord!

Jeg er faktisk temmelig rystet! Hvad bilder de sig egentlig ind, de der hoveder, der formøbler vores husleje!?!

Jeg er sur og gal!

LeLouLaLi