Viser opslag med etiketten Aarhushistorier. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Aarhushistorier. Vis alle opslag

onsdag den 12. juni 2013

Blog-blog!

Jeg får simpelthen ikke blogget for tiden. Det er som om at det finurlige Instagram har overtaget min digitale verden for en stund. Det er her og nu - og kræver ikke de store overvejelser. Et billede siger mere.. ik. Jeg vil dog alligevel holde liv i bloggen. Her er lidt mere tid og plads til fordybelse, detaljer og alt det andet, som måske ikke altid kan indfanges på linsen.

Her er i første omgang lidt glimt for de sidste dage...


                  
 
Sommeren er for alvor kommet til Aarhus - skoven er grøn og min altan står i blomst. Det er skønt med skønt på!

                  

I weekenden havde jeg besøg af mine to nevøer. Den største blev her på en to-dags-ferie. Det var hyggeligt og sjovt! Og så har jeg fundet ud af at Aarhus Ø simpelthen må have Danmarks smukkeste busstop - se selv på det nederste billede! Fra en helt almindelig mandag morgen!

LeLouLaLi
     

onsdag den 29. maj 2013

Hverdage...

Der er lidt stille på bloggen for tiden. Jeg har haft ret travlt med den der 'hverdag', du ved!
De sidste uger har været travle på arbejdet. I går indsendte vi en omfattende ansøgning om forskningsmidler til AU Ideas. Arbejdet med ansøgningen har næsten taget pusten fra os - men nu puster vi ud og glæder os over, at der pludselig ikke er så længe til sommerferien (hvor blev maj af?!). 
Ind i mellem får jeg dog tid til lidt hverdags-hygge. Det er de små stunder, der giver overskuddet i sidste ende. 

Om lidt er det tid til strik i gyngestolen - opladning! God onsdag til dig!




torsdag den 25. april 2013

Garnstafet... Skal du med?

Den 15. og 16. juni er der Garnstafet i alle de fede garnbutikker i Aarhus. Konceptet går ud på at man køber en lodseddel for 50 kr og 'stafet'er den' rundt til så mange garnbutikker man orker. I hver enkel butik vil der være stafet-tilbud og man får et stempel på lodsedlen.
Lørdag aften vil der være strikke-cafe på Hotel Scandic i Østergade. Man kan læse mere på Garnstafet.dk

Skal du med? Ja, ik... :)

Ps. For en god ordens skyld vil jeg lige nævne, at jeg skriver om Garnstafetten uden at have noget som helst med den at gøre iøvrigt...

LeLouLaLi

søndag den 21. april 2013

Man ved det er forår, når...

...Der lukkes op for søndagsloppemarked på Ingerslevs Boulevard. Det er uden sammenligning Jyllands hyggeligste midtbysmarked og man kan være sikker på at blive - i hvert fald en lille smule - inspireret hver gang.

Jeg var - som det meste af Aarhus - på Boulevarden i dag. Og sikken et fund jeg kom hjem med!
Jeg har længe ledt efter en original J77 FDB-stol til min Faster i Nord. Og allerheldigst for mig, ville den søde dame ikke sælge stolene i andet end par... og ja, så blev der jo også én til mig. De skulle så bare lige transporteres tværs gennem Aarhus - til fods. Nu er de kommet i hus og venter bare på en restaurering.

Mit andet lille loppefund - som jo altså bare er for sjov - er et lille Bing & Grøndal fad fra Tuborg Havn. Det passer perfekt med vores udsigt og er fra i dag udråbt til Altan-snacks-faddet.

Glad søndag til dig..





onsdag den 17. april 2013

Jeg er faktisk ret vild med lyden af...

Havet
Altan-livet
Opvaskemaskinen
Venindelatter
Tørretumbleren
Containerhavnen
Telefonsnak
Stilheden


... Og jeg har heldigvis det hele lige inde for rækkevidde.
Det er så skønt! Ja, der er vist ingen vej uden om at dette bliver endnu et jubel-indlæg. I må have mig undskyldt... Jeg er faldt ret godt til her på havnen. Jeg nyder solstrejf på altanen, blæsten på 'dækket' og min lejlighed med alskens elektronisk hjælp, som bare gør hverdagen en hel del lettere. Faktisk er det utroligt, så hurtigt man vender sig til ikke længere at skulle i kælderen for at benytte delebadet og vaskekælderen...

Jeg har for alvor indtaget altanen og har i dag sået koriander, purløg og dild. Stination har foræret mig det yndigste lille forspire-drivhus i weekenden og herinde spirer netop nu bittesmå basilikum-frø. Det er vildt hyggeligt og meget forårsagtigt.

Lige nu sidder jeg og ser ind på et lyserødt Aarhus. På en aftentræt Molslinje, der er lagt til kaj for i dag og på Rådhustårnet i modlys. Jeg er langt væk, men alligevel midt i det hele. Og jeg er helt og aldeles vild med det :)

God og Glad forårs-onsdag LeLouLaLi





fredag den 5. april 2013

Nye omgivelser...

Jeg er så småt ved at være på plads i mine nye omgivelser. Her er helt fantastisk rart. Lyst, luftigt og livsbekræftende. Siden indflytningen i mandags har solen skinnet over Aarhusbugten og forkælet os med både lys og varme.

Vi mangler stadig en hel del bl.a. et par lamper, lidt væg-pynt, gardiner og en internetforbindelse. Foreløbig må jeg blogge fra altanen, håbe på at ingen kikker ind og nyde mørkningens stearinlysfra min nye gyngestol. Jeg nyder det!

God og glad weekend! LeLouLaLi









tirsdag den 26. marts 2013

Om en uge...

Om en uge bor jeg her. Yderst på den gamle 'pier 4'. Jeg glæder mig - så er det meste vist sagt om den sag! Og dog...

At flytte fra Ø-gaderne er faktisk lidt vemodigt. Nok mest for mig. Jeg har mange minder her fra bakken og synes vores 'lilleputsamfund' omkring købmandsbutikken og Børnenes Jord er fantastisk. Jeg er på 'snak' med en del, og på 'hilsen' med de fleste. Jeg har hvert år nydt sensommeren på bænken foran huset, hvor jeg har set nyklækkede Uni-studerende på vej ned mod byen med taskerne fyldt af nye bøger, venskaber og begynderviden.
Jeg har nydt min tørresnor mellem baggårdens huse, mine sprossede vinduer på en vinteraften, mine knirkende plankegulve, min udsigt over byens tage, min morgentur gennem uni-parken. Jeg har virkelig nydt at bo her!

I den seneste tid er der dog kommet en del skår i glæden. Voldsomme fester, afbrændte møbler i forhaven, manglende rengøring og højt musik til langt ud på natten... (hver nat!). Det kommer jeg ikke til at savne! Nok heller ikke mit deletoilet på bagtrappen, fælles-badeværelset i kælderen og de bankende radiatorer...

Om en uge flytter jeg helt ud til Aarhus Bugten. Ja, vel nærmest ud I bugten. For 900 meter ud ad den gamle 'Pier 4' finder man Isbjerget. Det er ikke mere end en måned siden jeg grædefærdig ringede til en ejendomsmægler og bad om råd. Lejligheden var kærlighed ved første blik. Jeg var slet ikke i tvivl. Byggeriet er imellem tiden blevet præmieret som 'Verdens bedste boligbyggeri'
Det kan da kun blive godt!
Lige nu - som jeg sidder her blandt flyttekasserne - føles det langt væk, både fysisk og mentalt. Men om lidt bliver det ''hjem'... Jeg glæder mig!







tirsdag den 6. november 2012

Langsom dæmring...

Jeg holder dæmring denne morgen. Det er alt for sjældent, at man har tid til den slags nu til dags. At sidde og se på hvordan lyset langsomt indtager byen, gør den skiftevis grå, lyserød, varm gul og til sidste formiddagslys og frostklar.

Jeg har tændt stearinlys, brygget varm kaffe og tændt godt op for varmen.

Dæmring og kaffe i min vindueskarm

Jeg skulle egentlig have siddet til konferenceplanlægningsmøde hele dagen, men det blev aflyst i sidste øjeblik - og ingen kunne nå at fylde min kalender op med aftaler igen. Forude venter et par rapporter, men eftermiddagen bliver min egen. Jeg brænder for mit arbejder og arbejder ofte alt for mange timer - det er derfor ikke helt let at lade kalender være kalender sådan en helt almindelig tirsdag, men jeg ved at det gavner i sidste ende.
Jeg har - ud over mine rapporter - små projekter - og en bunke vasketøj - som venter, så jeg har såmænd nok at give mig til alligevel. 

Først må jeg dog lige være færdig med at nyde denne dæmring...

God tirsdag - LeLouLaLi

lørdag den 29. september 2012

Min lørdag er...

Solskin både inde...
 
...Og ude
 
Hulkrus i stort...
 
... og i småt.
 
Eftermiddagskaffe med Far
 
Læsning i en solkrog...
 
 
Lækkert aftensmad - med mine to yndlings...
 
 
Min lørdag er sådan set helt igennem skøn!
 
LeLouLaLi
 




fredag den 21. september 2012

Aarhus i regnvejr

En tur i Midtbyen kræver tøretid efterfølgende. Og varm te, strik og kærlighed, ikke at forglemme. For der var svær modstrøm op ad bakken!

De har fået regnkuller i Latinerkvarteret - men det er nu meget hyggeligt.

Et mysterium...

Jeg kan pynte lidt på en fredag i regn og rusk, med et vaske ægte mysterium!

I går da jeg gik hjem fra arbejde, gik jeg af min sædvanlige rute ned langs Larsen-Ledets Gade mellem Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård.

Se det for dig. Det er sidst på eftermiddagen. Regn og rusk  - og ikke et øje i nærheden! Uhh....

Pludselig hører jeg et 'klir' og der dumper en stor, smuk, guld-nøgle ned for fødderne af mig!

Jeg aner ikke, hvor den kom fra. Pludselig lå den der bare.... Men jeg hørte helt bestemt 'klir'et', det var nemlig det, der fik mig til at gå lidt frem og kigge ned.

Den mystiske nøgle!
 
Jeg gik naturligvis ind til kirken for at se om den kunne stamme derfra, men uden resultat. Der var heller ikke umiddelbart nogen på kirkegården, der uforvarende var kommet til at kaste en nøgle over hækken. I mangel af bedre alternativer puttede jeg den i lommen.
 
Men sådan et mysterium ligger lidt tungt. Så jeg MÅ altså finde ud af hvor nøgle hører til! Den har intet 'gevind', så det er nok kun en pyntenøgle. Men hvordan den dumpede ned gennem bøgetræerne og landede for fødderne af mig - det forbliver nok et mysterium!
 
God weekend
 
LeLouLaLi   

tirsdag den 18. september 2012

Besøg af en Kjøwenhavner....

Jeg var så heldig, at have besøg fra København hele sidste weekenden. Det var rart! Se selv...


Strikkeetui til mig fra Stination
 
 
 
Køkkenløjer
 
Solskin
 
Kaffe i Solskin - bemærk mit nye mobilcover (selvfølgelig!) fra Stina...
 
Krea-bord først på weekenden...
 
 
Og hjemmegjorte sojamandler
 
 
 
Det er så befriende rart at være i selskab med sådan én, som kender én så godt. En som man kan være stille med, grine med, juble med, græde med, snakke med, strikke/hækle med - ja, faktisk bare være med! Det var en SKØN veninde-weekend, og jeg - grådige skarn - glæder mig allerede til næste gang :)
 
LeLouLaLi 


mandag den 17. september 2012

30!

Jeg er blevet 30! Sådan på den der lidt insisterende måde, hvor man får tilbudt en børnebillet i bussen, vagt får mumlet at man altså er 30(!) og humper ned på 'gammelkonepladsen' forrest i bussen.

Jeg har absolut intet imod at blive 30, kan jeg godt fortælle dig. Dagene inden min fødselsdag var præget af nervøsitet. Det kunne lige så vel være en mundtlig eksamen i molekylærmedicin, såvel som kaffedrikning i Den Gamle By, jeg havde indladt mig på. Det var heldigvis det sidste....

... og det blev en god dag!

Det var skrøbeligt, med en klump i halsen, stilhed, latter, eftertænksomhed, god snak og enkelte tårer. Men mest af alt var det en dag med taknemmelighed!

.... og jeg har meget at være taknemmelig for, heldigvis. Jeg vil putte min lillebitte fødselsdag i lommen og gemme den til en gråvejrsdag.

Tak for dagen. Tak for dagene.



Flag og solskin!
 
Kager!
 
Gæster!
 
Fødselaren!
 


LeLouLaLi ♥

Ps. Og det var jo slet ikke den eneste fejring! Stination tilbragte hele forrig weekend i Aarhus, Famlien Kampmann kiggede forbi i denne weekend og så er der jo hele Esbjerg/Sønderjyllands-slænget, der også lige skal ruskes en tur. Sådan. Bum. Det er fedt at være 30!

fredag den 24. august 2012

Der er absolut ingen formildende omstændigheder...

... ved DHL-stafetten!

Det skulle da lige være at det faktisk var rigtig hyggeligt. Nåh ja, og så at vi - i al beskedenhed - blev nr. 15 ud af 229 hold. Vi var knap 3000 AU-kollegaer afsted i alt for stramme grønne t-shirts, men der blev grinet og hilst, spist chilli con carne og travet afsted i skovbunden under en næste skyfri augusthimmel...!

Mon ikke vi gør det igen næste år...? Top-10 trækker!


Lånt fra Aarhus motion.dk
 


søndag den 19. august 2012

Slow Sunday...

Vi holder os en langsom solfuld søndag. Vi er gået helt ned i gear og nyder hinandens selskab, solen og en enkelt is. Det er ren opladning og afslapning, for i morgen er det mandag - så må man godt!

Baggårdslæsning søndag formiddag...



Isspisning på storetorv med udsigt til begyndende festuge...

Aftenlæsning i forhaven...


Det er da vist lige til at holde til...

LeLouLaLi

PS. jeg kan VARMT (ha ha!) anbefale det nye Boligliv. Der er et stort 'kreativ-boligtillæg' med en masse gode ideer til hjemme-projekter. Jeg er selv blevet inspireret til en strikpude, men det må i høre mere om i morgen. Godnat =)

mandag den 6. august 2012

Gode dage må man putte i lommen...

Jeg har haft en dejlig dag!

- Det er mandag!
- Første rigtige arbejdsdag efter en lang sommerferie!
- Jeg sov over mig! (Som i sådan rigtig, du ved. Ups!)
- Jeg LØB på arbejde...!
- ... og blev fuldstændig gennemblødt fra inderst til yderst! (På nær fødderne, for de var i Bundgaards De Bedste...!)

Men..., - for der kommer naturligvis et 'men' -...

... Jeg har haft en dejlig dag! Jeg har savnet - men på den gode måde. Jeg har snakket med mine gode solvarme kollegaer. Jeg har drukket eftermiddagskaffe med en Onkel og Tante, som jeg desværre ser alt for sjældent. Jeg har talt med min far i telefonen - han var glad og i godt selskab. Jeg har også talt i telefon med både min Kære-Kusine og min Fantastiske-Faster. Jeg har absolut ikke hørt fra Københavner-Veninden (og det er GODT nyt, for hendes mand er i dag hjemkommet efter hele fire måneder i Afrika - så hun er også i godt selskab!) Jeg har gået aftentur i en solgul Botanisk Have. Og imens jeg skriver dette 'tegner' Brissen-min hjerter på min ryg.

Bum! En dejlig dag!

Aftensol i Botanisk Have

Blomster fra haven

LeLouLaLi

søndag den 5. august 2012

LOPPE-FUND I SOLSKIN .....

Brissen og jeg har været på loppemarked på Ingerslevs Boulevard. Sammen med det meste af Aarhus og i høj solskin. Det blev til ikke mindre end tre helt utroligt fine fund! Jeg synes ellers ikke jeg plejer at kunne finde noget på den slags markeder, men denne gang var der godt nok bid. Det blev til en ny Fru Petruska til min samling, en fin lille læsebog og mit længe søgte Wiinblad-fad. Skønt, Skønt og en helt perfekt måde at afslutte sommerferien på!

En ny mellemstor Petruska-dukke - hende helt til venstre. Velkommen i samlingen!

Børnenes læsebog fra 1944

 
Bogen indeholder fortællinger om de nordiske guder

Og endelig et stort Wiinblad-fad, som jeg har drømt om lææænge...


Her er plads til masser af slik.... ;)
LeLouLaLi