fredag den 26. august 2011

Her ventes....

.... for i aften kommer Stination. Og vi skal hygge. Helt til på søndag!

FANTASTISK!

torsdag den 18. august 2011

Berlin: Muren, Snublesten og Livet...

Jeg kan mærke, at jeg endnu ikke er helt færdig med Berlin. Der er stadig et par historier der skal fortælles inden jeg tager hul på hverdagen. Vil i med? Kom, vi tager lige et sidste smut tilbage til byen med Muren, Snublesten og Liv!

Som jeg skrev tidligere er vi ikke mur-turister. Slet ikke. Men vi blev allerede på vores første ophold i Berlin enormt glade for Mauerpark. Samtidig er muren en så bastant del af byen, historien og livet i dag, at man hverken bør eller kan ignorere den!


Mauerpark i solskinsvejr

Mauerpark ligger i Prenzlauerberg , vel egentlig i forlængelse af Schwedter Strasse, hvor vi var så heldige at bo. Er man i byen på en søndag, kan man bare følge menneskestrømmen - så lander man lige der, hvor det sker. Parken er lang og bred, og er egentlig det tidligere ingenmandsland i mellem øst og vest. Øverst på bakken står den gamle østmur, pyntet med farverig graffiti. Herefter følger en stejl skråning. Parken har nogle gevaldige gynger, som man simpelthen bare skal unde sig selv at tage en tur i - ud i ingenmandsland og tilbage igen.


Den gamle østmur langs Mauerpark

Om søndagen er der Mauerpark Trödelmarkt - jeg har ingen særlige billeder herfra, simpelthen fordi der var så mange mennesker, så det ville have været helt umuligt at indfange stemningen. Jeg fandt et par små 'loppefund'. Bl.a. mine Legesoldater (som du nok skal høre mere om!) og en LP til Brissen. (Faktisk var det det originale soundtrack til Wir Kinder vom Bahnhof Zoo og pladen blev kærligt knuget hele vejen tilbage til Aarhus!) Efter en sådan loppe-søndag må man bare slutte af med en solnedgang på bakken.


Playmobil-mænd i Mauerpark - symbolikken er ikke til at stå for!

Var det noget med et greb?

Ja, eller en kakkelovnslåge måske? Man kan stort set finde alt på et tysk Trödelmarkt


Brissen med sin David Bowie-plade under armen

På skråningen sidder der altid en masse mennesker. Unge, gamle, turister og berlinere. Det er et sted for leg, fest, musik, markeder - og eftertænksomhed. For bare 22 år siden var området dødsensfarligt og markerede den makabre grænse mellem hele verdener i Øst og i Vest. Det er så frygteligt og uhyggeligt, at man glædes endnu mere over at se det liv, der er på stedet i dag!

Nu påstår jeg jo godt nok at vi ikke er murturister. Men vi har ved de forrige besøg fulgt opføringen af det endelige Dokumentationszentrum der Berliner Mauer på Bernauer Strasse. Den store gade bærer i dag - 22 år efter - stadig præg af muren. Langs med gaden er et stort stykke bar jord, fyldt med ukrudt og gammel skrammel. Som om ingen rigtig tør, eller vil, gøre noget ved stedet. Længere henne af gaden ligger så Dokumentationszentrum. Jeg må indrømme, at jeg blev virkelig rørt da vi besøgte stedet i sommer. Egentlig blev jeg også lettet og taknemmelig over, at stedet ikke var plastret til med turistreklamer og "kom og få et stempel-mænd" i gamle russiske uniformer. Har var fint og enkelt. Og med god plads til tanker.


Fra øst mod vest - en sprække i muren ved dokumentationscenteret

Et tværsnit af grænsen, med formur, bagmur og ingenmandsland er bevaret. Men ved siden af er der helt åbent og... stille. Her lå fra 1892 Versöhnungskirche. Ved Berlinmurens opførsel kom kirken i vejen for den såkaldte 'dødsstibe' i ingenmandsland og blev derfor sprængt i stykker, imens kirketårnet blev omdannet til vagttårn. Den gamle kirke og tilhørende kirkegård er i dag markeret med et enkelt kors.

Går man et stykke længere hen møder man det diskrete - og smukke - mindesmærke for murens ofre. Hver dag klokken tolv er der 10 minutters andagt på den gamle kirkeplads. Her mindes et af de 125 kendte ofre for Berlinmuren, med udgangspunktet: Det ene navn står for mange, men hvert navn står for et enestående menneske. Her genfortælles en skæbne, der endte i længsel efter frihed.


Kirkepladsen ved Bernauer Strasse

.... Jeg kan anbefale at man herefter drejer ned mod Mitte af Ruppiner Strass, imens man diskret pudser næse! Det er en stærk oplevelse!

Og nu tilbage til livet! For Berlin er indbegrebet af liv. I den anden ende af byen er East Side Gallary, hvor 118 kunstnere fra hele verden har pyntet 1.316 meter af den gamle mur med budskaber og humor. Lige fra Trabanten der bryder gennem muren og 'dødskysset' til fredsbudskaber.


'Dødskysset' i East Side Gallary, Berlin

I de travle forretningsgader - særligt omkring Mitte - kan man, hvis man ser ned, støde på en såkaldt 'snublesten' (Stolperstein). Stenene er lavet af kunstneren Günter Demnig og er små messingplader med den sidste kendte data for deporterede under 2. verdenskrig. Der er i dag 17.000 sådanne sten i hele Europa. De første 7000 lavede Demnig selv, men har nu fået hjælp af en ven. Han har dog selv været med til at nedlægge samtlige 17.000 sten for: Udryddelsen var et samlebånd. Det vil jeg for enhver pris undgå. Individet skal vende tilbage fortalte Demnig om sit store projekt. Stenene er en gave til byen de ligger i. De er givet af venner, slægtning eller af borgere der finder ud af, at der engang har boet en deporteret i deres ejendom. De er diskrete og fine. Flottest i regnvejr - det kan man jo så fundere lidt over!


Snublesten i regnvejr i Mitte, Berlin

Skæbneberetninger blandt brosten i Mitte, Berlin

Jeg beundre at byen på den måde kan sam-leve med sin historie. Det er som om byen - endelig - har fundet fred med sin skæbne. Og er kommet videre. Det er ikke svært at sætte sig ind i, at det har været voldsomt at gøre plads i sin forstand, i sit hjerte og i sit byrum for de umådelige tragedier byen har været rammen om.

Men byen lever...


Solnedgang i Mauerpark, Berlin

Torsdags-tanker fra LeLouLaLi

tirsdag den 16. august 2011

Stockholm-syndrom...

...er jo egentlig noget med gidsler, tilfangetager og sympati herimellem. Jeg er pt. ramt af Stockholm-syndromet, i en lettere redefineret form! Jeg har ikke været tilfangetaget, men jeg har haft et par begivenhedsrige dage i den svenske hovedstad - og det sætter sine spor på denne tirsdag.

Jeg var egentlig taget på arbejde. Men jeg blev sendt hjem igen. Med verdens ondeste hovedpine og en ordenlig omgang gammeldags forkølelse.

Det hele begyndte rigtig godt. Med Ugle-hygge, Ramadan-middag og vidunderlig selskab hos Stination og ægtemand på Amager. Turen videre til Stockholm gik også godt. Det var en smuk tur. Røde huse. Dybe søer og høje træer. Og pludselig var jeg der!


Stockholm - nordens Venedig? Der ér noget om det!


Billedet er taget ud af vinduet i lyntoget på vej mod Stockholm

I Stockholm skulle jeg på konference om dysleksipædagogik. Det var min første rigtige konference, så jeg var meget spændt. Vi var knap 900 deltagere og det hele skulle foregå i Stockholm City Confrence Center. Det var kæmpe stort! Jeg hørte i alt 18 oplæg - og tog hjem med tasken, lommerne og hovedet fuld af inspiration! Derudover mødte jeg et par af mine 'faglige helte' - Det var så fedt!

Aftenerne blev brugt på kollegial hygge og gåture i den smukke, smukke by.


En rusten cykel i aftensolen på Gamla Stan - ja, ja det er de små ting...


Fra Gamla Stan ind mod City


Måten Trotzigs Gränd - Stockholms mindste gade, kun 90 cm bred.

Astrid Lindgreen i Tegnerlunden - mon hun sidder og samler inspiration til gode historier?


Strindberg-citaer i Dronningegaten

Vi boede ved Tegnérlunden, vores nabo var Strindbergmuseet i hans gamle lejlighed med 'det blå tårn'. Jeg gik hele tiden med en fornemmelse af at være omgivet af umådeligt mange ord. Sådan hele vejen rundt. På konferencen, på gaden, i parken og mellem kollegaerne (i særdeleshed!).

Turen hjem var desværre alt for lang, alt for hård og alt for kold. I hvert fald for mig! Da jeg efter 18 timer undervejs - herunder med et længere ufrivilligt ophold i den svenske skov, nåede til Aarhus, var det derfor med en art Stockholm-syndrom light. Men det gør ikke noget. For jeg havde en dejlig tur i rigtig godt selskab...

...Pudser næse og ønsker alle en hyggelig putte-tirsdag.


fredag den 5. august 2011

....med lommerne fulde af ferie og frihed...



Vi er tilbage i Aarhus igen (igen!). Ferien er ved at være godt brugt. Jeg føler, jeg har lommerne fulde af ferie og frihed. Det er en ret god fornemmelse. 10 gode storbydage, et lille stænk Aarhus-idyl og fem dages familiehygge i Hjerting. Jo, tak. Siger jeg bare!

I Aarhus nød vi en af de der enkelte danske sommeraftner, hvor det slet ikke når at blive koldt. En aften vi tilbragte i selskab med to gode vennepar og deres to dejlige - helt hvidhårede - drenge. Vi grillede, snakkede og grinede - den halve nat - sådan som det skal gøres.

I Hjerting var alt lige præcist som det skal være i Hjerting. Fred, ro, hygge og snak. Mere kan man ikke forlange. Og så lærte jeg at hækle stangmasker. Kom ikke her!

Jeg er virkelig faldt for 'den nye' Strandpromenade. Jeg har altid været tiltrukket af vandet. Og jeg nyder at gå der en sommerdag - som i tirsdags - hvor der er fuld af unge mennesker der spiller volly, bedsteforældre og børnebørn med spande og skovl, solbadende teenage-piger, bade-dyr og is-spisende esbjergensere i hobetal.

Og jeg elsker det egentlig allermest, fordi jeg ved jeg har det hele for mig selv når vejret viser lidt bid. Kontrasten er virkelig til at føle på. Og jeg elsker det.






Min landkrappe af en kæreste er efterhånden også ved at indse havluftens lindrende virkning - også i blæsevejr. Der er noget rigtigt og frydefuldt ved at trodse vejret og gå i stiv modvind langst det skumsprøjtende Vesterhav. En lise for sjælen!

Vi kom desværre ikke til Fanø i denne omgang. Men vi fik: Set Post Danmark Rundt med 47 km i timen (det tog tre sekunder, men var hele ventetiden værd), grillet, snakket, slået græs, solbrændte røde lår (solen er altså ret skrap på disse kanter!), set et par krimier, læst bøger, hæklet (eller i hvertfald forsøgt herpå), spist is(!) spillet Matador og hygget i spandevis!

Foran mig venter en enkelt weekend - med oprydning og rengøring. Så står den på et helt nyt semester på Papirfabrikken, men inden da skal jeg på min allerførste konference i Stockholm og jeg er spændt helt ud i tæerne!

Det er vist godt ferien har lagt et solidt overskudsfundament!

Knus LeLouLaLI