fredag den 21. oktober 2011

Det er det hele værd...

... når man trodser vejr og vind, for at blive mødt af en smuk nedadgående sol.

Solnedgang over Hjertning

Jeg har arbejdet som en lille hest denne uge, for i dag at nyde godt af en forlænget efterårsweekend i Hjerting. Jeg ankom i går eftermiddags i regn og rusk. Men traditionen tro måtte jeg, som noget af det første, en tur 'til havs'. Min nye vinterjakke bestod lakmusprøven: Efterårsblæsten ved Vesterhavet - men vi måtte dog søge læ for kæmpe byer på vej mod vandet.

Det gør slet ingenting. Forblæste tanker og røde kinder, ja, og så den smukke sol er absolut det hele værd! Da vi nåede strandpromenaden veg skyerne og vi blev modtaget af den smukke lyse efterårssol!

Fredag er gået med prøvesmagning af de tidligere omtalte kager. De blev - naturligvis - godkendt. Ja, vel mere end det... så de er bestilt til fødselsdagen i næsten måned.

Min mor og jeg har været i Netto. Denne event er i sig selv egentlig ikke noget særligt at blogge om. Og dog! For efter at have kæmpet os igennem horder af bekendte, med hyggelig snak og sludder, nåede vi frem til reolen hvor vi fandt:


Pinde og bog...


Bogen; Vild med garn er nøjagtig lige så fin, som man har fået fortalt og nøjagtig lige så idérig som den ser ud. Sammen med bogen fandt jeg også en hel håndfuld hæklenåle og store strikkepinde. Kvaliteten er slet ikke i top - de må have en omgang med sandpapiret. Men de er smukke. Jeg er ret tiltrukket af det lidt rå, mørke træ. De skal nok bringe lykke.

Eftermiddagen brugte vi i skoven. Jeg har lidt en idé om at jeg vil lave en krans af træstumper. Så ind i bilen med mor, far og undertegnede. Og så afsted på tur til Marbæk Klitplantage. Der er ret Vestjysk i plantagen. Med 'brænddaskere' og vindskæve træer. Jeg holder af området fordi det minder mig om barndommens lange cykelture, facinerende hugorme, orienteringsløb og store poser med 'find-selv-ting'. I dag hentede vi grene. Og bagefter var jeg inviteret med ind i skuret, hvor min far og jeg i fælleskab savede de mange grene i små stykker. Hvad dét projekt ender med, skal du nok høre mere om!

Nu vil jeg læne mig tilbage og nyde, at Hjerting absolut er det hele værd!

God weekend - læg selv værdig i den!

LeLouLaLi 

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN21. oktober 2011 kl. 22.27

    JA, - HJERTING ER JO BARE ALTSÅ SÅ DEJLIG, - OG SÅ BOR DER JO DE DEJLIGSTE MENNESKER......
    KÆRLIGST, FASTER.

    SvarSlet