Jeg har smækket med døren. Og vedkendt mig, at der skal en del til at få mit humør op igen.
Derfor forsøger jeg mig med et positivt og solskinsfuldt blogindlæg.
I formiddag var jeg nemlig en tur i Botanisk Have. September viste sig fra sin dejligste side. Her var høj himmel og lav sol. Her var mennesker i striktrøjer og halstørklæder, og andre med bare arme i en solstråle. Her var legende børn og kaffedrikkende tanter. Her var kort fortalt fuld af glade aarhusianere.
Jeg selv nød at solen varmede mig -jeg havde faktisk fået alt for meget tøj på - og at jeg har så skøn natur lige rundt om hjørnet. Haven nærmer sig den 'rodede' periode. De først 'sydligtfrahentede' træer har nået løvfaldet, de mere nordiske træer følger lige straks efter. Det er skønt med natur-rod i mange farver!
Canada-tanker
Trædesten over bækken
Nyudspruget 'ægte kastanje' fra Østen
Lav sol og gule blade i Botanisk Have
Hov! Jeg tror her er blevet stille igen!!! Skønt. Tør jeg mon finde strikkepindene frem igen?
Slutter af med 2. vers af Septembers himmel er så blå af Mortensen og Garff 1949:
Der er en søndagsstille ro
imellem træ'r og tage,
en munter glæde ved at gro,
som var det sommerdage.
Og koen rusker i sit græs
med saften om sin mule,
mens bonden kører hjem med læs
der lyser solskinsgule.
HEJ KÆRE DU.
SvarSletJA, STØJ ER ALTSÅ TEMMELIG FORFÆRDELIG, - MEN DU FORMÅEDE JO AT TAKLE DET, OG HAVDE EN FIN TUR. DE DER "STØJER" HAR DET JO NOK VÆRRE, - DET MÅ VÆRE TEMMELIG "FATTIGT" AT SKULLE LAVE STØJ FOR AT "VÆRE".
KÆRLIGST FASTER.
Hej Inga,
SvarSletDu har helt ret. Og skal man se sådan OVERPOSITIVT på det, ja, så nyder jeg roen endnu mere nu =)
Tak for din besked om Henning! Jeg har skrevet lidt med Anne og jeg fornemmede de alle er ved godt mod. Trods forskrækkelsen!
Sensommer-knus fra Aarhus