onsdag den 7. september 2011

Efterår...

Solen hænger lavt. Det er på tide at geare ned. Det er ved at være efterår.


Jeg har travlt for tiden. Virkelig travlt. Jeg får ikke skrevet alle de indlæg jeg gerne vil skrive. Jeg får ikke ringet til de mennesker, jeg savner i min hverdag og jeg når næsten ikke at påskønne efterårsblæsten og den lavthængende sol over Aarhus.

Hvad jeg derimod når er opstartssamtaler, intro-arrangementer med nye håbefulde studerende, screeninger i bunkevis og papirarbejde i massive omfang. Det er alt sammen spændende - og nyt. Jeg har dog en fornemmelse af, at jeg hele tiden er en lille smule bagefter. Det er jeg ikke. Nærmere tvært imod. Jeg er ikke tynget af mit nye ansvar, og nyder krav og - forhåbentlig - fornuftige selvtagede beslutninger. Jeg har det egentlig meget rart.

Men jeg savner at sidde under en plaid, ringe til en god - og langtvækværende - veninde, skrive indlæg om mine mange fine, smukke, skræmmende, dejlige, store og små oplevelser i de sidste to uger. Læse en bog og strikke en pind. Jeg savner at mærke blæsten og solen. At gå i modvind!

Jeg tror simpelthen jeg savner, rigtigt at mæke efteråret.

Jeg har fundet min "lommekastanje". Det er efterårets fineste (og ældste) tradition herhjemme. Jeg lærte tricket af min farfar. Den første kastanje, man møder på vej ind i efteråret, samler man op og putter i lommen. "Så bliver man ikke forkølet!" Sådan var budskabet da jeg var fire år. Senere blev det til, at man i hvert fald ikke dét efterår fik gigt i dén tommelfinger, som holdt om lommekastanjen. Sådan: trickket er dit! Manden var genial og sikrede sig på fornemmeste vis, at jeg hver efterår sender ham bunkevis af kærlige tanker. Imens jeg knuger min kastanje.

Nyd efteråret i medvind og modvind - der venter tre måneder med selvsamme forude!

Knus LeLouLaLi

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN9. september 2011 kl. 22.15

    KÆRESTE DU, - TUSIND TAK FOR DE FINE, KÆRLIGE ORD, OM DIN FARFAR, - JEG HAR OGSÅ "MIN" KASTANJE I LOMMEN.

    SvarSlet