Søndag i jylland!

... Søndagen i Jylland tages på langs, i sofaen, akkompagneret af et maveonde. Det blev en weekend med aflyst Hjerting-tur, halvhjertet strik og sporadisk filmkig'ning. Ikke noget at råbe højt om her på bloggen.

I skal nu alligevel lige se dette skilt. Pas på! Det er søndag! Hav en god én af slagsen...

Søndag i Jylland - en forårssøndag ved Billund

LeLouLaLi

"Vindens skygge" - en stor fortælling...

I begyndelsen af april sad jeg en sen eftermiddag og læste forskellige bognyheder på nettet. Jeg kom til en side - som jeg nu desværre ikke rigtig kan finde tilbage til - her stødte jeg på en gammel anmeldelse af bogen Videns skygge af Carlos Ruiz Zafón. Da jeg var et par linjer nede i teksten stoppede jeg min læsning - overbevist og fast besluttet på at finde omtalte bog!

Jeg lukkede derfor computeren.

.... Bagefter kunne jeg hverken huske bogens titel eller forfatterens navn!

En uge senere begav jeg mig en tur ud i Aarhus. Jeg fik pludselig den tanke at gå ind i 'Genbrugsboghandlen' på Nørreallé. Det eneste jeg havde at gå efter var "Noget med et Z". Jeg begyndte - overraskende kløgtigt - at lede under omtalte bogstav, men desværre uden held. Jeg var overbevist om at bogen - qua de tre linjer jeg havde læst i anmeldelsen - burde købes i andenhåndsindkøb. Det lå ligesom i ånden. Så jeg ville ikke give op (aka. gå i Bog og Idé-like)...

Da jeg skulle til at gå ud af butikken, væltede en kæmpe stak bøger ned foran fødderne af mig og en ældre herre, og gemt herunder stak en rød paperback - med et fint lille Z - frem! Der var bogen!

Bogen blev - trods omfanget på 450 siders lillebitte skrift - hurtigt læst. Og det er en fantastisk bog. Om bøger. Om læseoplevelser. Om at blive voksen. Om at elske. Om at ville. Om....

....alt.... Fristes man næsten til at skrive. Hvis altså ikke det var så stort et lille ord.

Bogen foregår i Barcelona. Og en væsentlig sidegevinst er, at vi som læsere befinder os i kulisserne af nogle af Europas smukkeste pladser, hemmelighedsfulde gyder, store kirker, for ikke at glemme La Rambla. Tiden er 1950'erne. I skyggerne af borger- og verdenskrige, hvor mørket og ondskaben endnu ikke har sluppet sit tag i byen. Vi møder Daniel og hans far - antikvarboghandleren, der i sin kærlighed til bøger tager den lille Daniel med til De glemte bøgers kirkegård. I årene der følger vikles Daniel ind i en ren odyssé for at blotlægge hemmelighederne bag Videns skygge. I løbet af fortællingen møder vi blandt mange andre den hjemløse Fermin, stuepigen Bernarda, den smukke, men blinde, pianist Clare, den homoseksuelle urmager, kriminalinspektør Fumeros og én der mest af alt materialiserer sig som en skygge eller en duft i Barcelonas natmørke gader.

Tiden, stemningen og den moderløse helt, Daniel, giver bogen et skær af Dickens med et tvist af Umberto Eco. Det er stor romankunst, med et flot persongalleri og et finurligt sprog, som absolut må bemærkes under læsningen!

Jeg håber ikke du er nået helt her til i din læsning, jeg håber derimod at du allerede nu er på vej mod De glemte bøgers kirkegård....

Dét var en bemærkelsesværdig læseoplevelse!
LeLouLaLi

Ps. Jeg er ret overbevist om at den ældre herre i 'Genbrugsboghandlen' også kom derfra med en bog under armen. Se dét er det fine i at stable - og vælte - bøger!

"Nordjylland er det nye sort..."

I påsken var jeg så heldig, at det lige netop flaskede sig med en Nordjyllands-tur, midt mellem helligdage og sporarbejde.

Jeg mødtes - en kølig, men solrig formiddag - med Fasteren og så tog vi vandrestøvlen på forreste fod og begav os ud på "flod-vandring". Med rigeligt med farve i kinderne, og en lille smule vind i håret, indtog vi frokosten i Nordkraft. Det er et meget spændende sted, hvor man på bedste vis har beholdt det industrielle udtryk - og så har man valgt at kombinere det med kultur. Vi var her da også i anledning af udstillingen Books + Arts. Udstillingen viste bl.a. Søndergaards Ordapotek, "Hvad kunstneren har fundet inde i hengemte biblioteksbøger", et broderet manifest, syltede ord og meget meget mere. Det var en spændende udstilling der 'klædte' det gamle kraftværk.
Efter en dejlig dag med afsluttende solnedgang og hvidvins-sofa-hygge, vendte jeg boblende af gode oplevelser tilbage til Aarhus. Dét må vi helt sikkert gentage - snart!

Ved Fjordbyen

Ved fjordbyen

Det spændende Nordkraft indefra...

Fasteren går ombord i Ordapoteket

Syltede noder

Hjemmegjorte bogmærker

LeLouLaLi

Påske med Power!

Jeg skal da ellers lige love for, at det har været noget af en påske! Den har været tætpakket - med lutter gode stunder!

... og så har jeg fået en cykel! (Men det er så stor en livsbegivenhed, at det må have sit helt eget indlæg!)

Min påskeferie startede i Hjerting. Her var højt til himmel og kølig solskin...

Påskepynt i haven

Sol, vand og sand

Strandfund

Pæle - store og små

Der er højt til himlen...

LeLouLaLi



Nedtællingen er begyndt.... Berlin here we come!

Så er billetterne i hus! Den 14.juni - altså om bare 80 dage - rejser vi på 70-års-fødselsdags-fejrings-ferie i Berlin, hvor min far skal fejres med manér!

Behøver jeg uddybe at jeg glæder mig? Nej vel!

LeLouLaLi

Næh, men er det ikke....?

Jo! Det er mine sprit nye Knit Pro-pinde nummer seks. De lynhurtige og farvestrålende pinde er lige nu i gang med Camilla Fan-trøjen, som florerer på bl.a. Pinterest.

Knit Pro-pinde og Rowan uldgarn

Trøjen kommer til at se nogenlunde sådan ud som herunder. Både nedenstående billede og opskrift er i øvrigt fra Madder http://maddermade.com 

Der var engang...

... en lille pige, der søndag formiddag besluttede sig for at blive ven af Den Gamle By i Aarhus. Vejen fra tanke til handling var, i dette tilfælde, ikke lang. Så efter en lille gåtur gennem Botanisk have stod den lille pige pludselig midt i den solbeskinnede gamle by, med sit nyerhvervede borgerbrev i hånden.

Så så man lige mig blive sådan en af de der rigtige aarhusianere! Og nu er det ikke for at lokke eller noget, vel... Men der er godt nok bare helt vildt dejligt i byen. Især i den lave forårssol og under den dybe blå himmel. Og med sådan et borgerbrev i den ene hånden kan man, ganske kvit og frit, tage en ven, en forælder, en faster eller en kæreste i den anden. Så næste gang jeg lokker med en tur til 'Åen', kan det altså meget vel være, at det er den fra 1730'erne...

Som man kan se på billederne herunder, så havde jeg mange af de små gader helt for mig selv. Det gav mulighed for at gå heeelt ned i tempo og nyde de mange fine detaljer.

Den gamle å, med Prismet og det pulserende Aarhus i baggrunden

Smuk bindingsværk

Lav sol over Algade 

Ved åen 

 Ved åen

Smukt lys i Møntmestergaardens køkken

Udsigten fra Møntmestergaarden

Trappen op til borgmestergaarden

Smukke huse i solskin

Nyere huse

1970er Vespa

Jeg glæder mig til at tage dig med - Glædelig Sommertid

LeLouLaLi

En uge med krømmel på!

Sikken en uge! Det har været et helt overflødighedshorn af gode oplevelser.

Tirsdag blev en af de - desværre alt for sjældne - hverdagsaften med bedsteveninden og hendes skønne ægtemand. Det var rødvin, pizza, lange snakke om både det seriøse og det knap så seriøse. Hyggeligt, lærerigt, sjovt og tankevækkende...

Onsdag & Torsdag stod i konferencens tegn. Jeg var til den helt igennem vellykkede Ord12-konference i Copenhagen Towers. Sammen med 500 andre læse- og dysleksiinteresserede, indtog vi - syv kollegaer fra Aarhus Universitet, - Crown Plaza til faglige indspark, sparring, snak, læringer og store og små 'Aha-oplevelser'. Inspirerende, lærerigt, spændende, rørende, sjovt og helt igennem vellykket!

Fredag var noget så søvnig. Snøvlede mig igennem arbejdsdagen. Mine studerende var forårs-overbærende. Der var også en lille smule solskin. Og hyggelig terningspil...inden søvnen overmandede mig Zzzz...

Lørdag var gåtur i solskin. For første gang uden vinterjakken! Det var en finurlig gåtur. Overalt i Aarhus sad folk langs husmurer og på trapperne og nød de første solstråler. Vi gjorde det samme - og nød det! Nu er lejligheden fuld af sollys. Om en time venter vi en gæst. I køkkenet buldrer en grydesteg og Pearl Jam-musik. Kæresten er i sit es. Om lidt vil jeg strikke en pind. Og fordøje den dejlige uge... 

   

Snapshot fra Stinations Krea-hule...

Kreahule med en enkelt ugle...

Der var højt ned - som vi siger i Jylland!

Solnedgang over København

Gudrun Hasles broderede budskaber

Aftensmaden

Forårsfornemmelser ude...

... og inde!

God weekend - LeLouLaLi

En regnfuld eftermiddag...

Forårssol!

Det er en langsom søndag. Kæresten min sidder indhyllet i varm strik, med god musik i ørene, imens han langsomt samler kræfter til at modstå en snigende forkølelse. Jeg selv sidder i min sofa og tager tilløb til at læse de sidste sider i min allersidste Léa-bog; Og når rejsen ender… Udenfor pisker regnen ned, så jeg luner mig ved det stink af forår vi fik i går. Da kom der for alvor forår i min vindueskarm!  

Og når rejsen ender… er sidste bind af Régine Deforges romanserie om den franske pige Léa og hendes turbulente tilværelse i historien, krigenes og revolutionernes centrum. Jeg har kun små hundrede sider tilbage. Så er det definitivt slut med Léa! Jeg læser siderne langsomt. I små doser. De skal nemlig nydes…

Romanserien begynder i 1939 på vingården Montillac i en søvnig fransk provins. Her møder vi Léa og hendes familie i idyllisk solskin, omgæret af duften af vin og store franske familiefrokoster. Hurtigt herefter bliver vi viklet ind i 2. verdenskrigs dramaer i både Frankrig, Tyskland og et par afstikkere til England og den russiske front.

I de knap 30 år vi følger Léa, ægtemanden Francois og den sammenbragte børnefolk, kastes vi frem og tilbage i krige, revolutioner og små og store oprør i både Frankrig, Algeriet, Argentina, Vietnam, Indokina, Cuba og Bolivia. Régine Deforges kalder selv sin romanserie for historisk. Det er efter min mening både dens svaghed og styrke.  Mine yndlingspassager er på hjemegnen omkring Montillac – både under krigens hærgen, hvor lokale modstandere og medløbere skuler til hinanden, eller fortællingerne fra tanternes Paris under krigen og den langsomme genopbygning af byernes by derefter.  Deforges vil alt for meget, når hun konstant placerer sine hovedpersoner midt i århundredets storpolitik. Man sidder og bliver helt forpustede, når de stakkels mennesker igen skal rejse til den anden ende er verden for (igen) at kaste sig hovedkulds ind i en ny revolution. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere ro til at lære dem nærmere at kende. Der er som sådan også rigeligt med drama lokalt og menneskene imellem. I de første bøger viser Deforges fx virkelig format, når hun – underspillet, i modsætning til det ellers meget svulstige og sanselige udtryk - beskriver den gæve Léas indre kampe og had/kærlighedsforhold til sine nærmeste under krigen. Her kommer vi virkelig helt tæt på pigen med det røde hår.

Jeg vil dog skynde mig at fremhæve, at den historiske tour de force ikke er helt skidt. Hvor den ikke fungerer helt god i forhold til personskildringerne og sproget, virker den derimod meget troværdig per se. De historiske elementer i bogen er gennemarbejdet og markeret med originalkildehenvisninger i fodnoter. Særligt i forhold til skildringerne af de sydamerikanske revolutioner og den franske modstand under 2. verdenskrig, har jeg fået meget af historie sat på plads gennem Deforges Léa-eventyr.

Jeg er næsten vokset op med Léa. Jeg læste første gang et uddrag af La Bicyclette Bleu, om pigen med det røde hår, som på sin blå cykel transporterede skjulte meddelelser under sadlen, i franskundervisningen i gymnasiet. Og jeg var med det samme helt solgt!  Derefter slugte jeg de første tre bøger og fandt med besvær frem til de næste seks bøger i serien. Den sidste – og afsluttede bog – har været længe undervejs. Den udkom i efteråret og jeg fik den af min kæreste i julegave. Den har troligt stået på min hylde og ventet de sidste måneder. Selvom jeg har glædet mig helt enormt til at bogen skulle udkomme, har jeg på en måde skullet tage tilløb, inden jeg kan afslutte Léa-epoken. Jeg må indrømme, at jeg er kommet til at holde af den gæve Léa. Jeg har grædt, grint, ja, - lidt pinligt – men jeg har faktisk engang kastet med en enkelt af bøgerne, på grund af et uretfærdigt dødsfald… Man kan vel sige, at jeg i den grad har levet mig ind i bøgerne.  Om bare 100 sider er det slut. Jeg læser dem meget meget langsomt!

God regnvejrssøndag - LeLouLaLi

Nr. 100

Dette er mit indlæg nummer 100! Tænk engang, at jeg i løbet af de sidste 10 måneder 100 gange har tænkt "Dette her må heller komme på bloggen..."
I dag sidder jeg og tænker...."Hm.. hvad gjorde vi egentlig før alt det her blogland?" Svaret finder man i min bogreol. Før blogland var det notesbøgerne man henvendte sig til. Stor, små, farverig, billige kinabøger, dyre mærkebøger, købte eller hjemmegjorte. Min yndlings notesbog er den her:

Every woman has a secret - here is mine

Jeg fik notesbogen i gave af Stination for nogle år siden og den indeholder nyttige redskaber, åndelig førstehjælp, fepost og andet fuldstændig uundværlig. Den er klippe/klistret med alt, hvad man skal bruge for at klare sig gennem hverdagen. Ind i mellem er der tomme sider, der bare venter på at blive udfyldte - og det skal de nok blive!
Jeg elsker hver og en af mine gamle notesbøger - de er fulde af 'den jeg var' lige på det tidspunkt, hvor jeg skrev, hvad jeg skrev. Sådan er det også med bloggen. Det bliver et lille tidsbillede og fastholder væsentlige nedslag i dagligdagen. Det gør det ekstra sjovt, at se tilbage på mine første 100 indlæg. Faktisk er der næste 4000 gange blevet klikket ind på LeLouLaLi og jeg nyder at dele min virtuelle notesbog med jer...

... jeg ser i den grad frem til de næste 100 indlæg =)

Knus LeLouLaLi