Jeg har taget hul på julen. Altså det er et lillebitte hul, hvor man lige kan skimte lidt juleglimmer og mærke en svag duft af brændte mandler. Aarhus Midtby er meget længere fremme i julesokkerne. Her er fuld af varme lys, gadeboder og nissetogbaner. Det er sådan set ved at være helt ok. Jeg er klar til noget jul!
Gavepapir fra Netto og bånd fra Søstrene Grene
I morgen skal halmkransen laves om til en form for adventskrans. Projektet begyndte tilbage i efterårsferien og har nu ligget til tørre i en månedstid. Jeg glæder mig til at projektet!
Efter aftensmaden og et enkelt glas vin, fik kæresten min besøg af en kammerat. De sidder i spisestuen og 'vender plader og verdenssituationer'. Jeg er rykket ind i stuen med et par stearinlys, mit nye kreativ strik-blad og en hæklende Stina i den anden ende af sms'erne. Det er sådan set en rigtig dejlig måde, at tilbringe en fredag aften på!
Det er et bemærkelsesværdigt efterår. I sidste weekend blomstrede æbletræet i Hjerting... Skørt. Men mon ikke det nok skal blive jul - engang!
Æbletræ i blomst medio november
Fredelig fredag... til dig og dine LeLouLaLi
PS. Der er indkøbt et par julegaver.. Jeg siger ikke mere, men mon ikke en af dem er til DIG?!
SIKKE DA EN DEJLIG FREDAG AFTEN HOS JER.
SvarSletJEG ER OGSÅ GLAD IGANG MED JULEGAVER, - DE LIGGER I EN PÆN STAK HER I "ØSTEN", - SMUKKE ÆSKER OG RØDE SILKEBÅND, - OG I DE SMÅ HUSE ER DER NU SMUKT JULEPYNTET.
GLÆDER MIG TIL AT SE DIG..
KÆRLIGST FASTER INGA