Nedtællingen er begyndt.... Berlin here we come!

Så er billetterne i hus! Den 14.juni - altså om bare 80 dage - rejser vi på 70-års-fødselsdags-fejrings-ferie i Berlin, hvor min far skal fejres med manér!

Behøver jeg uddybe at jeg glæder mig? Nej vel!

LeLouLaLi

Næh, men er det ikke....?

Jo! Det er mine sprit nye Knit Pro-pinde nummer seks. De lynhurtige og farvestrålende pinde er lige nu i gang med Camilla Fan-trøjen, som florerer på bl.a. Pinterest.

Knit Pro-pinde og Rowan uldgarn

Trøjen kommer til at se nogenlunde sådan ud som herunder. Både nedenstående billede og opskrift er i øvrigt fra Madder http://maddermade.com 

Der var engang...

... en lille pige, der søndag formiddag besluttede sig for at blive ven af Den Gamle By i Aarhus. Vejen fra tanke til handling var, i dette tilfælde, ikke lang. Så efter en lille gåtur gennem Botanisk have stod den lille pige pludselig midt i den solbeskinnede gamle by, med sit nyerhvervede borgerbrev i hånden.

Så så man lige mig blive sådan en af de der rigtige aarhusianere! Og nu er det ikke for at lokke eller noget, vel... Men der er godt nok bare helt vildt dejligt i byen. Især i den lave forårssol og under den dybe blå himmel. Og med sådan et borgerbrev i den ene hånden kan man, ganske kvit og frit, tage en ven, en forælder, en faster eller en kæreste i den anden. Så næste gang jeg lokker med en tur til 'Åen', kan det altså meget vel være, at det er den fra 1730'erne...

Som man kan se på billederne herunder, så havde jeg mange af de små gader helt for mig selv. Det gav mulighed for at gå heeelt ned i tempo og nyde de mange fine detaljer.

Den gamle å, med Prismet og det pulserende Aarhus i baggrunden

Smuk bindingsværk

Lav sol over Algade 

Ved åen 

 Ved åen

Smukt lys i Møntmestergaardens køkken

Udsigten fra Møntmestergaarden

Trappen op til borgmestergaarden

Smukke huse i solskin

Nyere huse

1970er Vespa

Jeg glæder mig til at tage dig med - Glædelig Sommertid

LeLouLaLi

En uge med krømmel på!

Sikken en uge! Det har været et helt overflødighedshorn af gode oplevelser.

Tirsdag blev en af de - desværre alt for sjældne - hverdagsaften med bedsteveninden og hendes skønne ægtemand. Det var rødvin, pizza, lange snakke om både det seriøse og det knap så seriøse. Hyggeligt, lærerigt, sjovt og tankevækkende...

Onsdag & Torsdag stod i konferencens tegn. Jeg var til den helt igennem vellykkede Ord12-konference i Copenhagen Towers. Sammen med 500 andre læse- og dysleksiinteresserede, indtog vi - syv kollegaer fra Aarhus Universitet, - Crown Plaza til faglige indspark, sparring, snak, læringer og store og små 'Aha-oplevelser'. Inspirerende, lærerigt, spændende, rørende, sjovt og helt igennem vellykket!

Fredag var noget så søvnig. Snøvlede mig igennem arbejdsdagen. Mine studerende var forårs-overbærende. Der var også en lille smule solskin. Og hyggelig terningspil...inden søvnen overmandede mig Zzzz...

Lørdag var gåtur i solskin. For første gang uden vinterjakken! Det var en finurlig gåtur. Overalt i Aarhus sad folk langs husmurer og på trapperne og nød de første solstråler. Vi gjorde det samme - og nød det! Nu er lejligheden fuld af sollys. Om en time venter vi en gæst. I køkkenet buldrer en grydesteg og Pearl Jam-musik. Kæresten er i sit es. Om lidt vil jeg strikke en pind. Og fordøje den dejlige uge... 

   

Snapshot fra Stinations Krea-hule...

Kreahule med en enkelt ugle...

Der var højt ned - som vi siger i Jylland!

Solnedgang over København

Gudrun Hasles broderede budskaber

Aftensmaden

Forårsfornemmelser ude...

... og inde!

God weekend - LeLouLaLi

En regnfuld eftermiddag...

Forårssol!

Det er en langsom søndag. Kæresten min sidder indhyllet i varm strik, med god musik i ørene, imens han langsomt samler kræfter til at modstå en snigende forkølelse. Jeg selv sidder i min sofa og tager tilløb til at læse de sidste sider i min allersidste Léa-bog; Og når rejsen ender… Udenfor pisker regnen ned, så jeg luner mig ved det stink af forår vi fik i går. Da kom der for alvor forår i min vindueskarm!  

Og når rejsen ender… er sidste bind af Régine Deforges romanserie om den franske pige Léa og hendes turbulente tilværelse i historien, krigenes og revolutionernes centrum. Jeg har kun små hundrede sider tilbage. Så er det definitivt slut med Léa! Jeg læser siderne langsomt. I små doser. De skal nemlig nydes…

Romanserien begynder i 1939 på vingården Montillac i en søvnig fransk provins. Her møder vi Léa og hendes familie i idyllisk solskin, omgæret af duften af vin og store franske familiefrokoster. Hurtigt herefter bliver vi viklet ind i 2. verdenskrigs dramaer i både Frankrig, Tyskland og et par afstikkere til England og den russiske front.

I de knap 30 år vi følger Léa, ægtemanden Francois og den sammenbragte børnefolk, kastes vi frem og tilbage i krige, revolutioner og små og store oprør i både Frankrig, Algeriet, Argentina, Vietnam, Indokina, Cuba og Bolivia. Régine Deforges kalder selv sin romanserie for historisk. Det er efter min mening både dens svaghed og styrke.  Mine yndlingspassager er på hjemegnen omkring Montillac – både under krigens hærgen, hvor lokale modstandere og medløbere skuler til hinanden, eller fortællingerne fra tanternes Paris under krigen og den langsomme genopbygning af byernes by derefter.  Deforges vil alt for meget, når hun konstant placerer sine hovedpersoner midt i århundredets storpolitik. Man sidder og bliver helt forpustede, når de stakkels mennesker igen skal rejse til den anden ende er verden for (igen) at kaste sig hovedkulds ind i en ny revolution. Jeg kunne godt have ønsket mig lidt mere ro til at lære dem nærmere at kende. Der er som sådan også rigeligt med drama lokalt og menneskene imellem. I de første bøger viser Deforges fx virkelig format, når hun – underspillet, i modsætning til det ellers meget svulstige og sanselige udtryk - beskriver den gæve Léas indre kampe og had/kærlighedsforhold til sine nærmeste under krigen. Her kommer vi virkelig helt tæt på pigen med det røde hår.

Jeg vil dog skynde mig at fremhæve, at den historiske tour de force ikke er helt skidt. Hvor den ikke fungerer helt god i forhold til personskildringerne og sproget, virker den derimod meget troværdig per se. De historiske elementer i bogen er gennemarbejdet og markeret med originalkildehenvisninger i fodnoter. Særligt i forhold til skildringerne af de sydamerikanske revolutioner og den franske modstand under 2. verdenskrig, har jeg fået meget af historie sat på plads gennem Deforges Léa-eventyr.

Jeg er næsten vokset op med Léa. Jeg læste første gang et uddrag af La Bicyclette Bleu, om pigen med det røde hår, som på sin blå cykel transporterede skjulte meddelelser under sadlen, i franskundervisningen i gymnasiet. Og jeg var med det samme helt solgt!  Derefter slugte jeg de første tre bøger og fandt med besvær frem til de næste seks bøger i serien. Den sidste – og afsluttede bog – har været længe undervejs. Den udkom i efteråret og jeg fik den af min kæreste i julegave. Den har troligt stået på min hylde og ventet de sidste måneder. Selvom jeg har glædet mig helt enormt til at bogen skulle udkomme, har jeg på en måde skullet tage tilløb, inden jeg kan afslutte Léa-epoken. Jeg må indrømme, at jeg er kommet til at holde af den gæve Léa. Jeg har grædt, grint, ja, - lidt pinligt – men jeg har faktisk engang kastet med en enkelt af bøgerne, på grund af et uretfærdigt dødsfald… Man kan vel sige, at jeg i den grad har levet mig ind i bøgerne.  Om bare 100 sider er det slut. Jeg læser dem meget meget langsomt!

God regnvejrssøndag - LeLouLaLi

Nr. 100

Dette er mit indlæg nummer 100! Tænk engang, at jeg i løbet af de sidste 10 måneder 100 gange har tænkt "Dette her må heller komme på bloggen..."
I dag sidder jeg og tænker...."Hm.. hvad gjorde vi egentlig før alt det her blogland?" Svaret finder man i min bogreol. Før blogland var det notesbøgerne man henvendte sig til. Stor, små, farverig, billige kinabøger, dyre mærkebøger, købte eller hjemmegjorte. Min yndlings notesbog er den her:

Every woman has a secret - here is mine

Jeg fik notesbogen i gave af Stination for nogle år siden og den indeholder nyttige redskaber, åndelig førstehjælp, fepost og andet fuldstændig uundværlig. Den er klippe/klistret med alt, hvad man skal bruge for at klare sig gennem hverdagen. Ind i mellem er der tomme sider, der bare venter på at blive udfyldte - og det skal de nok blive!
Jeg elsker hver og en af mine gamle notesbøger - de er fulde af 'den jeg var' lige på det tidspunkt, hvor jeg skrev, hvad jeg skrev. Sådan er det også med bloggen. Det bliver et lille tidsbillede og fastholder væsentlige nedslag i dagligdagen. Det gør det ekstra sjovt, at se tilbage på mine første 100 indlæg. Faktisk er der næste 4000 gange blevet klikket ind på LeLouLaLi og jeg nyder at dele min virtuelle notesbog med jer...

... jeg ser i den grad frem til de næste 100 indlæg =)

Knus LeLouLaLi

TRO - Brændende lys

Tilbage i januars mørke og kulde blev jeg ramt af en ordentlig omgang influenza. Som den heldig-pind jeg er, modtog jeg den fineste lille 'overlevelses-pakke' fra Nord. Den indeholdt et bredt sortiment af te-varianter, en chokoladebar, en lille læseoplevelser og en hel stak gode ønsker.

Post fra Nord!

Den lille læseoplevelse viste sig at blive én af de store!

Er det mon 'vores' Bella? (venligst lånt fra Fyns.dk)

Bogen er skrevet af Bella Chagalls og hedder Brændende lys. Det er en fin lille bog på bare 200 sider, men på de sider får vi lov at følge med fra højtid til højtid i den jødiske religion og kultur - og en hel ny verden åbner sig.

Bogen er en erindringsbog, hvor vi med det lille barn oplever glæder, forventninger og tanker omkring de enkelte elementer i de religiøse og kulturelle skikke. Fortællingen tager sit udspring i et af Ruslands ortodokse samfund omkring 1900-tallets begyndelse. Bogen tegner et billede af Jødedommen som en streng, men samtidig varme, lys og glad religion. Børnene har deres egne pladser i de enkelte skikke, og udfylder dem med ildhu. Som læser føler man næsten, man træder ind i børneflokken - man bliver mødt af tilråb og får stukket et redskab i hånden; "Kom så i gang, vi skal være klar til i aften"-agtig. Fortællestilen er på en gang præget af den barnlig glæde og af den voksen Bellas ydmyghed overfor Jødedommen. Denne stil gør bogen ekstra fin - den er både tung og let på samme tid. 

Marc Chagall & Bella Rosenfeld

En ekstra lille finesse ved bogen, er Marc Chagalls fine stregtegninger der pryder historien. Hans simple streg giver læseren / beskueren et strejf af et billede - men farverne, duftene, lydene , lyset, ja selve historien må vi selv lægge ind i tegningerne. På den allerførste side i bogen - altså helt inden sidetallene begynder, finder man den første tegning. Den forestille Marc selv, siddende bag staffeliet. Oppe i skyerne ser man Bella, men hendes hånd rækker ned til jorden, hvor hun med sin blækpen skriver de sidste linjer til bogen...Bogen blev udgivet af Marc Chagall året efter Bellas død i 1944. 

Det eksemplar af bogen, som jeg sidder med, er købt for ret præcist 32 år siden. Kanterne er skallet af, papiret er gulnet og et par enkelte sider sidder så løst, at de nemt falder ud. Det er en bog der er blevet læst mange gange - og den skal helt sikkert læses igen og igen. Bogen bliver i Bogudfordringen 2012 mit bud på en bog om Tro.

Tak for lån og læseoplevelse!

LeLouLaLLi

Lennie langfinger tryller ved tangenterne...

Værs'go - lidt godt til øregangen - i anledningen af weekenden!

LeLouLaLi

På tide at støve bloggen af...

Endelig!

Endelig fik jeg en ledig stund, til at samle mig om blog-opdatering. De sidste uger har stået i arbejdets tegn. Jeg var så heldig at få tildelt et par spændende ekstraopgaver og muligheden for at holde oplæg for interesserede publikum(er) - det er godt at blive udfordret. Især når det er vel overstået!

De sidste uger har bloggen derfor været hyldelagt. Pinterest.com har været min lille ven, når kreativiteten, blogfeberen og de kriblende fingre skulle dulmes med et lille hurtigt krea-fiks.

Men nu skal bloggen støves af... Der er flere indlæg, der står i kø for at blive skrevet!

Jeg drømmer om tid. Til blog, til strik, til læsning og til snak.

Det er heldigvis lige om hjørnet. Tid. I morgen får vi besøg fra Vestjylland - til hygge og snak (og måske en enkelt strikmaske)...

Weekenden byder på fritid. Helt uden forpligtelser.

Og om bare én arbejdsuge står den på Københavner-besøg.

Weekenden må gerne komme an. Lige nu faktisk!

.... jeg henter lige min støvkost!

God weekend - LeLouLaLi