Der er nemlig kommet uventet sne fra øst!
Da jeg kom hjem fra juleferien lå der tre farvestrålende konvolutter i min postkasse, indeholdende dejlige nytårsbreve fra kære veninder. Ved det ene brev var vedlagt disse smukke snefnug:
Snefnug fra Stination...
Jeg har set dem før. For prototypen blev til på Puk's hæklekursus her i efteråret. Og jeg kiggede jo med over 'blogskulderen'. Hvad jeg ikke vidste var, at det var min SKØNNE SKØRE veninde STINATION, der var den hæklende (h)ånd bag... Nu har jeg to smukke hæklede snefnug. Så julen får lov at stå i min Viinblad-vase lige et øjeblik endnu...
...Mens jeg øver mig i at tænke positivt! På trods! Ja, jeg orker næsten ikke at uddybe, men stueetagen holde en temmelig omfattende nytårsfest, der har efterladt os uden strøm i fællesarealerne, trapper og dele- badeværelset er indsmurt i diverse efterladenskaber, røgalarmerne er døde og i forhaven har nogen parkeret en selvdød udbrændt sofa!
Jeg øver mig! Tænk positivt for fa...!
Nytårsaftensdag med lav sol over Aarhus
Vær velkommen...
LeLouLaLi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar