mandag den 27. juni 2011

Landet i sofaen...

...mandag aften. Solen skinner som aldrig før ind af mine u-pussede vinduer. Netop vinduerne - med deres skidt-plettede-udsyns-begrænsninger - er meget beskrivende for mig lige nu. Jeg synes sørme ikke udsynet er særlig langt. Eller bredt for den sags skyld. Jeg har nemlig travlt! Og det er faktisk ret sjovt!

Der er blevet stille på UNI - i hvertfald indendøre (Uni-parken undtaget!). Eksamenslokalerne er tømte og gangene er blevet tyste. Men på mit kontor syder det af forventninger, fagtermer og en lille smule eksamensnerver. Jeg kører i øjeblikket intensivforløb med BA- og specialestuderende. Det er sjovt, hårdt og helt igennem spændende! Og jeg elsker det! Men hold op, hvor bliver der knoklet (for at sige det på godt jysk).

Om tre uger har jeg sommerferie. Forude venter (i udvalg!); Berlin-tur, venindehygge, strik, familebesøg, kæreste-kram, hyggelæsning og detslige. Jeg glæder mig! Og man skal jo have travlt inden man kan slappe af - eller hvor'n er det nu man siger ;)

Jeg nyder det! =)

Knus LeLouLaLi

Ps. Man kan nu downloade sommerlyt'ning her:

http://www.dr.dk/P4/Events/Lydpakker/sommerlydpakker-fra-P4-Download.htm

Jeg ser frem til Elsebeth Egholms: Tre hundes nat - en krimi fra Aarhus/Grenå-området, genlæsning af den uhyggelige Christian Jungersens: Undtagelsen samt den for mig helt ukendte Uthas bjerge af Leif Davidsen.

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN28. juni 2011 kl. 22.08

    JA, GANSKE RIGTIGT, - MAN SKAL HAVE TRAVLT FØR AT MAN KAN SLAPPE AF, ELLER, - MAN SKAL YDE FØR MAN KAN NYDE.......
    JEG HAVDE EN DEJLIG LILLE FERIE I EBELTOFT, - TAK FOR HILSEN.
    PAS PÅ DIG.
    KÆRLIGST FASTER

    SvarSlet