tirsdag den 26. marts 2013

Om en uge...

Om en uge bor jeg her. Yderst på den gamle 'pier 4'. Jeg glæder mig - så er det meste vist sagt om den sag! Og dog...

At flytte fra Ø-gaderne er faktisk lidt vemodigt. Nok mest for mig. Jeg har mange minder her fra bakken og synes vores 'lilleputsamfund' omkring købmandsbutikken og Børnenes Jord er fantastisk. Jeg er på 'snak' med en del, og på 'hilsen' med de fleste. Jeg har hvert år nydt sensommeren på bænken foran huset, hvor jeg har set nyklækkede Uni-studerende på vej ned mod byen med taskerne fyldt af nye bøger, venskaber og begynderviden.
Jeg har nydt min tørresnor mellem baggårdens huse, mine sprossede vinduer på en vinteraften, mine knirkende plankegulve, min udsigt over byens tage, min morgentur gennem uni-parken. Jeg har virkelig nydt at bo her!

I den seneste tid er der dog kommet en del skår i glæden. Voldsomme fester, afbrændte møbler i forhaven, manglende rengøring og højt musik til langt ud på natten... (hver nat!). Det kommer jeg ikke til at savne! Nok heller ikke mit deletoilet på bagtrappen, fælles-badeværelset i kælderen og de bankende radiatorer...

Om en uge flytter jeg helt ud til Aarhus Bugten. Ja, vel nærmest ud I bugten. For 900 meter ud ad den gamle 'Pier 4' finder man Isbjerget. Det er ikke mere end en måned siden jeg grædefærdig ringede til en ejendomsmægler og bad om råd. Lejligheden var kærlighed ved første blik. Jeg var slet ikke i tvivl. Byggeriet er imellem tiden blevet præmieret som 'Verdens bedste boligbyggeri'
Det kan da kun blive godt!
Lige nu - som jeg sidder her blandt flyttekasserne - føles det langt væk, både fysisk og mentalt. Men om lidt bliver det ''hjem'... Jeg glæder mig!







8 kommentarer:

  1. Hvor spændende, jeg er kørt forbi med toget mange gange, det ser så fint ud det byggeri,

    SvarSlet
  2. Rigtig fint indlæg Lene. Jeg håber I får en god flytning, det bliver spændende med et nyt kapitel :-) Og byggeriet er i hvert fald flot!

    SvarSlet
  3. Det bliver da anderledes for dig - Men jeg tror det kommer til at blive rigtig godt!

    SvarSlet
  4. Det bliver da fucking fantastisk!!!

    SvarSlet
  5. Ej hvor er det spændende! jeg har kendt til isbjerget på projekt-plan igennem mit arbejde i mange år efterhånden, så jeg synes stadig det er vildt, at det rent faktisk står der nede på havnen nu.
    God flytning!

    SvarSlet
  6. INGA MARGRETHE JENSEN27. marts 2013 kl. 09.28

    KÆRESTE DU, - FINE TANKER OMKRING "JERES NYE HJEM", - DET BLIVER FANTASTISK.
    GOD PÅSKE, - IMELLEM FLYTTEKASSERNE OG GODE TANKER.
    FASTEREN

    SvarSlet
  7. Jeg er selv gammel Århuspige (nu bosat udenlands) og har fulgt ivrigt med i byggeriet på havnen. Jeg forstår så udemærket, at det bliver svært at flytte fra fællesskabet og hyggen i Ø-gaderne, men er sikker på, at det bliver fantastisk på havnen. Der drømmer jeg også om at bo, når jeg engang vender tilbage. Held og lykke med det :)

    SvarSlet
  8. Ihh hvor er I altså bare alle sammen søde!
    Jeg er helt sikker på at I har ret - det bliver fantastisk! :D

    SvarSlet