lørdag den 11. august 2012

1. Skoledag...

Jeg kender hele to bittesmå kommende skoledrenge. De skal lige om lidt møde i skolen, med alt for store skoletasker, lommerne fulde af store forventninger og måske en enkelt sommerfugl i maven. Det er helt vildt stort at begynde i skole! Jeg sidder selv i den anden ende af uddannelsessystemet og føler sommetider, at jeg samler resterne op af de unge mennesker, der ikke kom så let - og helskindet - gennem skolesystemet. Min egen folkeskoletid var fantastisk. Den formede mig som menneske. Lærte mig meget meget mere end bogstaver og tal.Lige på nær den ugentlige diktat, tænker jeg tilbage på min skoletid med både glæde og taknemmelighed.

Jeg ønsker drengene glædelig første skoledag - jeg håber i kommer trygt og godt igennem den. Husk at have det sjovt undervejs...

Gaveposer sendt af sted til Største-Nevøen og Gudbarnet...

2 stykker viskelæder, 4 blyanter, en blyantspidser, en lineal og to små poser slik - så kan man vist godt komme igennem 1. skoledag... 


Update: JK har nu spidset blyanterne - han blev meget glad. Se selv!


Det er ikke nemt at stå stille...

Lille fjollehoved, med en stor skoletaske...

 
LeLouLaLi

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN14. august 2012 kl. 10.18

    DET ER SÅ VIGTIGT AT SKOLESTARTEN BLIVER EN GOD OPLEVELSE, - FLOT AT DU "BAKKER" OP OM DET FOR DE TO DRENGE.KÆRLIGST FASTEREN.

    SvarSlet