fredag den 29. juni 2012

Fru Petruska-Babuska...

I forbindelse med vores Berlin-tur havde min mor og jeg talt om at vi helt sikkert skulle til det sagnomspunden Tödelmarkt am Mauerpark. Jeg tog min far med derhen - det er nemlig en stor oplevelse, også selvom man ikke er 'til handel'. Her kan man købe alt...altså som i virkelig alt. En gyngestol, et anker, en kakkelovnslåge, et frimærkestempel eller måske bare lige præcis dén der dims man mangler!

Mine to smukke Petruska-Babuska'er i solskon

Man kan også være heldig at finde sin helt egen store, fantastiske Fru Petruska-Babuska. Det gjorde jeg!

Jeg har ikke tal på hvor mange gange min barndoms lille røde Fru Petruska forsigtigt er løftet ned fra hylden i entreen hjemme hos min Farmor, hvorefter jeg sirlig har siddet og åbnet den og lukket den igen. Fru Petruska har altid symboliseret hygge og tryghed. Voksensnak i baggrunden af en koncentreret leg. En duft af vaniljekranse, cerut-røg og Baldurs citronvand. Lige dér på gulvet hos min Farmor.

Da jeg så fandt dette vidunderlige - store - eksemplar i Mauerpark, var jeg helt sikker. Hun skulle med mig hjem. Og det kom hun! Nu står hun sammen med en mindre Petruska - også fra Berlin - i min vindueskarm. Er hun ikke bare fin?! Hun var i hvertfald lige hvad jeg manglede...

Gad nok vide, hvor den oprindelige Fru Petruska befinder sig?

LeLouLaLi

Ingen kommentarer:

Send en kommentar