tirsdag den 12. juli 2011

Heldig-hed



Se lige her... dette lille kløverbed er mangfoldig heldighed i centimetermål. Her er godt nok mange firkløvere! Og jeg følte mig meget heldig, da jeg i weekenden faldt over bedet i mine forældres have.

Vi var i Hjerting i weekenden. Vi grillede, grinte, hyggede, snakkede, gik ture, havde tandpine (Brissen, den stakkel), så film, spiste slik og jordbær og ærter i mangevis, strikkede (damerne) og så Tour De France (herrene). Så er man godt nok heldig!



Nu er vi hjemme i Aarhus igen. Kæresten min har fået pinen behandlet og jeg har været tilbage ved skranke 4 (af 18 mulige - mærkeligt!) beredt med smil, overskud og et enkelt stykke chokolade, hvis damen bag skranken skulle være gået helt skukkerkold. Det hele blev dog gjort til skamme. Jeg blev mødt af den rareste dame, som udstyrede mig med nyt pas - og ønskede mig en dejlig ferie =)

Igår var vi sådan nogen der spiste is i aftensolen - på en hel almindelig mandag! Jeg blev pludselig ramt af et voldsomt 'ferie-solen-skinner-og-livet-er-skønt'-humør, så jeg spurgte kæresten min, om han ikke havde lyst til en is?! Og jeg var så heldig, at han faktisk sagde; Jo!



Denne aften har jeg netop færdiglæst Lisbeth Bruns Tingenes tilstand. Jeg fortynder min eftertænksomme oplevelse med et koldt glas økologisk hyldeblomstdrik. Det er en stærk bog, som sagtens kan fortyndes og nydes i glimt i den kommende tid.

Jeg håber i har det godt derude, og nyder sommerdagene...

Knus LeLouLaLi


1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN14. juli 2011 kl. 09.55

    HEJ DU.
    DET LYDER BARE SÅ DEJLIGT, - ALTSÅ BORTSET FRA TANDPINEN SELVFØLGELIG, - MEN NU ER DET JO ORDNET.
    SIKKE DA FIRKLØVERE, - EN STOR GLÆDE, - JEG KAN HUSKE HVOR GLAD JEG BLEV, SOM BARN, - NÅR JEG FANDT BARE EEN FIRKLØVER PÅ MARKEN PÅ BAGGESENS ALLE, - ELLER ENDDA I FARS OG MORS HAVE, - JA SIKKEN HELDIG-HED. I FORTJENER DET..

    SvarSlet