mandag den 17. september 2012

30!

Jeg er blevet 30! Sådan på den der lidt insisterende måde, hvor man får tilbudt en børnebillet i bussen, vagt får mumlet at man altså er 30(!) og humper ned på 'gammelkonepladsen' forrest i bussen.

Jeg har absolut intet imod at blive 30, kan jeg godt fortælle dig. Dagene inden min fødselsdag var præget af nervøsitet. Det kunne lige så vel være en mundtlig eksamen i molekylærmedicin, såvel som kaffedrikning i Den Gamle By, jeg havde indladt mig på. Det var heldigvis det sidste....

... og det blev en god dag!

Det var skrøbeligt, med en klump i halsen, stilhed, latter, eftertænksomhed, god snak og enkelte tårer. Men mest af alt var det en dag med taknemmelighed!

.... og jeg har meget at være taknemmelig for, heldigvis. Jeg vil putte min lillebitte fødselsdag i lommen og gemme den til en gråvejrsdag.

Tak for dagen. Tak for dagene.



Flag og solskin!
 
Kager!
 
Gæster!
 
Fødselaren!
 


LeLouLaLi ♥

Ps. Og det var jo slet ikke den eneste fejring! Stination tilbragte hele forrig weekend i Aarhus, Famlien Kampmann kiggede forbi i denne weekend og så er der jo hele Esbjerg/Sønderjyllands-slænget, der også lige skal ruskes en tur. Sådan. Bum. Det er fedt at være 30!

1 kommentar:

  1. INGA MARGRETHE JENSEN17. september 2012 kl. 19.52

    JA, KÆRESTE DU, - SELVFØLGELIG ER DET FEDT AT VÆRE 30 NÅR MAN ER DIG, - OG DET VAR HELT SKØNT AT VÆRE MED TIL AT FEJRE DIG...
    KÆRLIGST, FASTEREN

    SvarSlet