onsdag den 5. juni 2013

Sommer-smykker...


Jeg har brugt eftermiddagen denne Grundlovsdag på at lave mig et sæt 'sommer-smykker'. Jeg er ret glad for sølvsmykker og har det sidste år (!) båret min mors sølvarmbånd på mit venstre håndled. Det har jeg sådan set ikke tænkt mig at lave om på, men nogle dage må der godt komme lidt ekstra til. Det kommer der nu! 

Jeg har ofte vindueskigget hos den yndige smykke- og perlebutik Think Pure - Jigsaw i Buuns Gade. Da jeg kom forbi forleden dag, var butikken stuvende fuld - de havde (desværre) ophørsudsalg. Med 40 - 50 % på perler og smykketilbehør blev jeg fristet. Det er jo en sand skattekiste at komme ind i, og jeg kom derfra med materialer til i hvertfald et par fødselsdagsgaver (... og jeg ved lige præcis hvem der skal have hvad! :)

Det blev dog også til et lille sæt til mig selv. Et sølvarmbånd med to sølvstjerner og en lang halskæde med en mat, hvid glasperle, en grå-meleret sten, to sølvstjerner og to sølvblade. Kæde er lidt 'rodet', men det matte og det skinnende passer fint sammen. 

                                    

           

                                                     


På forretningens hjemmeside jigsaw.nu kan man se instruktioner til både armbånd, øreringe, kæder og alt muligt andet smart. 

I morgen er det en hel almindelig tør-torsdag, så er det da helt på sin plads at smykke sig, ikke?

                                       


God og glad Grundlovsdag til dig!
LeLouLaLi


   

7 kommentarer:

  1. Hold da op nogen smukke smykker Lene. Dygtige dig.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak skal du have Binemor, men de var nu meget nemme at lave :)

      Slet
  2. Super enkelt og meget elegant - tak for kigget

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Lene

      Tak skal du have. Det ser ud som om du har en smykkebutik? Vh lene

      Slet
  3. INGA MARGRETHE JENSEN8. juni 2013 kl. 17.05

    DET SER BARE RIGTIG DEJLIGT UD...
    KÆRLIGST, FASTEREN

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Faster - og velkommen hjem. Der er læænge til din fødselsdag :D Knus

      Slet
    2. INGA MARGRETHE JENSEN9. juni 2013 kl. 20.36

      JA, - DER ER JO LIDT LÆNGE TIL, - MEN GLÆDEN FORUD, ER JO ALTID GOD......
      JEG HAR DA LOV AT HÅBE, - DU HAR JO TIDLIGERE, - FLERE GANGE, - GLÆDET MIG MED SMUKKE SMYKKER, - BÅDE "HOME-MADE" OG "UDEFRA".
      KÆRLIGST FASTEREN
      MINE TANKER "FLYVER" AFSTED TIL LYSTFISKERNE...

      Slet