...Der lukkes op for søndagsloppemarked på Ingerslevs Boulevard. Det er uden sammenligning Jyllands hyggeligste midtbysmarked og man kan være sikker på at blive - i hvert fald en lille smule - inspireret hver gang.
Jeg var - som det meste af Aarhus - på Boulevarden i dag. Og sikken et fund jeg kom hjem med!
Jeg har længe ledt efter en original J77 FDB-stol til min Faster i Nord. Og allerheldigst for mig, ville den søde dame ikke sælge stolene i andet end par... og ja, så blev der jo også én til mig. De skulle så bare lige transporteres tværs gennem Aarhus - til fods. Nu er de kommet i hus og venter bare på en restaurering.
Mit andet lille loppefund - som jo altså bare er for sjov - er et lille Bing & Grøndal fad fra Tuborg Havn. Det passer perfekt med vores udsigt og er fra i dag udråbt til Altan-snacks-faddet.
Glad søndag til dig..
Lækre køb, er vild med det lille fad, synes det er så hyggeligt med havnemotivet :-)
SvarSletALTSÅ HVOR JEG GLÆDER MIG, - DET ER HELT VILDT DEJLIGT.....
SvarSletDU HAR ALTSÅ VIRKELIG HUSKET DET KÆRE DU...
SUPER - SUPER -
KÆRLIGST
FASTEREN I NORD.