Bogen handler om Oscar, en 9 årig dreng, der mistede sin far under terrorangrebet i New York i 2001. Oscar er en usædvanlig dreng. Han er højt begavet og med ansatser til både angst, Asberger og OCD. Han er også opfinder, etymolog, smykkedesigner, arkæolog, veganer og meget meget mere. Alt sammen på amatørniveau naturligvis - han er jo kun 9! I bogen følger vi ham rundt i New Yorks gader på en livsbekræftende skattejagt blandt byens 'Black'ere'. Det er en skattejagt med det mål at få vished og fastholde det, der om lidt kun er minder.
Bogen handler om kærlighed, generationer, fantastiske opfindelser, angst, styrke, sprog, nødvendige løgne, eventyr, om livets detaljer og en hel del om at turde give slip... Den tåler ingen sammenligning, men jeg vil alligevel mene at jeg undervejs sendte mere end en enkelt tanke til 'Den lille Prins'. Oscar er overdådig livsklog, men alligevel barnlig naiv. Den forundring han møder verden med, kan på mange måder sammenlignes med prinsens.
Et af de temaer, som bogen - efter min mening - præsenterer fabelagtigt er 'generationer'. På et tidspunkt fortæller Oscar om det påtrængende behov for privatliv enhver 9 årig må kende til. Det er en frigørelsesproces i små portioner, som fx. når man skal i et farligt karbad - hvor farmor må vente bag døren!
Hun indvilgede i at vente uden for døren, men kun på den betingelse, at jeg holdt fast i et garnnøgle, der gik ind under badeværelsesdøren og havde forbindelse til det halstørklæde, hun var i gang med at strikke. For hvert par sekunder gav det et ryk i garnnøglet, og jeg skulle også give et ryk - så jeg rev det, hun havde strikket, op - så hun vidste, at jeg var okay.
Det er en tålmodig kærlighed, den er ikke på vej et sted hen. Den er der bare.
Et andet væsentligt tema er de løgne vi af kærlighed fortæller, ikke for at lyve, men for at lade livet passere dem vi holder af, så skånsom som muligt.
Han lovede os, at alt nok skulle blive okay. Jeg var et barn, men jeg vidste, at det ikke ville blive okay. Og det gjorde ikke min far til en løgner. Det gjorde ham til min far.
Det helt gennemgående tema i bogen er angst. Den finurlige opfinder er - blandt meget andet - bange for broer, telefoner, højder, mange mennesker, offentlig transport, vandoverflader, at være langt væk.. men mest af alt er han bange for at miste.
Vi har brug for helt enormt store lommer, lommer der er store nok til en hel familie - og til alle vores venner og til folk, der ikke engang er med på vores lister, folk, som vi aldrig har mødt, men alligevel godt vil beskytte. [...] Ingen opfindelse i verden kunne forhindre det, og den aften følte jeg ligesom skildpadden, at alting i universet befandt sig oven på mig.
Udover at fortælle en fantastisk historie i et sprog af underspillet overflod, har bogen desuden den gennemgående finesse, at den er fyldt med billeder, fingeraftryk og ortografiske finurligheder. Disse elementer fortæller en stor del af historien. Og de allersidste - hjerteskærende - sider i bogen bør bladres langsomt igennem, for på den måde kommer alting på plads igen. I hvert fald hvis man er 9 år og talentfuld eventyrer, opfinder m.m.!
En ekstremt god bog - der gik helt utrolig tæt på! LeLouLaLi
Ingen kommentarer:
Send en kommentar