Hvidt hverdagsvidunder...

Jeg har fået mit et lille hvidt hverdagsvidunder. Intet mindre! Det er et lille stykke praktisk værktøj, der gør min hverdag så uendelig meget lettere. Jeg kan transportere hele mit liv - arbejde som privat - i mit lille hvide vidunder. Her er direkte adgang til alt fra journaler og Uni-opgaver til billeder, strikkeopskrifter, Fifa-spil og togplaner. Nåh ja og så selvfølgelig muligheden for at blogge fra hvor-som-helst. Jeg kan slet ikke huske, hvordan jeg for bare 48 timer siden kunne leve uden!

Det lille vidunder

Grønt læderetui fra Adax

Leloulali 

Har i bemærket...

Har i bemærket at dagene er blevet væsentligt længere? Morgenen står op sådan nogenlunde samtidig med mig. Lyset følger mig på arbejde og jeg er hjemme længe før det bliver mørkt, så jeg kan nyde skumringen indendøre. Om lidt har lyset overtaget - jeg glæder mig!

LeLouLaLi

Nye bånd - nye traditioner...

I sommeren 1982 sad min mormor omgivet af tung, varm uld og en hæklenål nummer tre. Hun var igang med en lang og varm dåbskjole til mig. Siden jeg fik kjolen - og mit navn - i 1982, har kjolen gjort tjeneste blandt familie og venners børn i både Danmark, Tyskland og Canada. Nu er turen kommet til Sønderjylland, hvor min lille niece skal låne den i næste weekend. Det er første gang jeg selv har gjort kjolen klar. Jeg har sat nye bånd i i en rosa nuance.

Nye bånd - nye traditioner....

Nye bånd - nye traditioner...

LeLoulaLi

Ekstremt god - og utrolig tæt på!

Hen over nytåret læste jeg årets første bog - som viste sig at være en af de største læseoplevelser længe. Jeg læste Jonathan Safran Foers Ekstremt højt og utrolig tæt på. Den var ekstremt god - og gik utrolig tæt på!

Bogen handler om Oscar, en 9 årig dreng, der mistede sin far under terrorangrebet i New York i 2001. Oscar er en usædvanlig dreng. Han er højt begavet og med ansatser til både angst, Asberger og OCD. Han er også opfinder, etymolog, smykkedesigner, arkæolog, veganer og meget meget mere. Alt sammen på amatørniveau naturligvis - han er jo kun 9! I bogen følger vi ham rundt i New Yorks gader på en livsbekræftende skattejagt blandt byens 'Black'ere'. Det er en skattejagt med det mål at få vished og fastholde det, der om lidt kun er minder.

Bogen handler om kærlighed, generationer, fantastiske opfindelser, angst, styrke, sprog, nødvendige løgne, eventyr, om livets detaljer og en hel del om at turde give slip... Den tåler ingen sammenligning, men jeg vil alligevel mene at jeg undervejs sendte mere end en enkelt tanke til 'Den lille Prins'. Oscar er overdådig livsklog, men alligevel barnlig naiv. Den forundring han møder verden med, kan på mange måder sammenlignes med prinsens.

Et af de temaer, som bogen - efter min mening - præsenterer fabelagtigt er 'generationer'. På et tidspunkt fortæller Oscar om det påtrængende behov for privatliv enhver 9 årig må kende til. Det er en frigørelsesproces i små portioner, som fx. når man skal i et farligt karbad - hvor farmor må vente bag døren!

Hun indvilgede i at vente uden for døren, men kun på den betingelse, at jeg holdt fast i et garnnøgle, der gik ind under badeværelsesdøren og havde forbindelse til det halstørklæde, hun var i gang med at strikke. For hvert par sekunder gav det et ryk i garnnøglet, og jeg skulle også give et ryk - så jeg rev det, hun havde strikket, op - så hun vidste, at jeg var okay.

Det er en tålmodig kærlighed, den er ikke på vej et sted hen. Den er der bare.

Et andet væsentligt tema er de løgne vi af kærlighed fortæller, ikke for at lyve, men for at lade livet passere dem vi holder af, så skånsom som muligt.

Han lovede os, at alt nok skulle blive okay. Jeg var et barn, men jeg vidste, at det ikke ville blive okay. Og det gjorde ikke min far til en løgner. Det gjorde ham til min far.

Det helt gennemgående tema i bogen er angst. Den finurlige opfinder er -  blandt meget andet - bange for broer, telefoner, højder, mange mennesker, offentlig transport, vandoverflader, at være langt væk.. men mest af alt er han bange for at miste.

Vi har brug for helt enormt store lommer, lommer der er store nok til en hel familie - og til alle vores venner og til folk, der ikke engang er med på vores lister, folk, som vi aldrig har mødt, men alligevel godt vil beskytte. [...] Ingen opfindelse i verden kunne forhindre det, og den aften følte jeg ligesom skildpadden, at alting i universet befandt sig oven på mig.

Udover at fortælle en fantastisk historie i et sprog af underspillet overflod, har bogen desuden den gennemgående finesse, at den er fyldt med billeder, fingeraftryk og ortografiske finurligheder. Disse elementer fortæller en stor del af historien. Og de allersidste - hjerteskærende - sider i bogen bør bladres langsomt igennem, for på den måde kommer alting på plads igen. I hvert fald hvis man er 9 år og talentfuld eventyrer, opfinder m.m.!

En ekstremt god bog - der gik helt utrolig tæt på! LeLouLaLi

Vinterferie i lommeformat...

Jeg holder mig en tiltrængt og intensiv to-dagesvinterferie i Hjerting. På onsdag kalder hverdagen igen, men der er heldigvis endnu længe til.

I formiddag var min far og jeg ved Vesterhavet. Det er lige om hjørnet og vi bruger det flittigt - det er nemlig både sundt og godt! Jeg havde - naturligvis - mit nye Nikon med og fik taget et par billeder - både i solskin og under dramatiske skyformationer. Det viser lidt af den omskiftelige natur på disse kanter. Jeg har slet ikke haft tid til at sætte mig ordentligt ind i kameraet endnu, men jeg er allerede blevet meget, meget glad for det.

Dagen bød også på en tur til den forblæste gågade i Esbjerg for jeg skulle byttet et par julegavebøger, som vi havde fået lidt rigeligt af. De blev byttet til en Alene i Berlin af Hans Fallada og en enkelt lillebitte strikkebog i form af Knit for your Kid - der er intet som at bladre i nye bøger... Jeg kom også til at stikke hovedet indenfor hos Garnhjørnet! Det var kun for inspiration... nåh ja og så liige to nøgler Geilsk uld-bomulsblanding til lidt tvillingestrik.

Netop nu står der en banankage til afkøling på køkkenbordet, mens en portion boller er i ovnen. Min feriedag skal afsluttes med strik, snak og godter i stuens blødeste stol. Det er nu rart med sådan en lille ferie i lommeformat!

Ella-ponchoen luftes i strandkanten

 



Skrueis i solskin

 

Lavvande i modlys

 

Kamp om lyset

 

Man føler sig lille dér mellem skrueis og høj himmel

 

Kommende projekter...

 

God ferie, hvis du er heldig at have sådan én på lommen... LeLouLaLi

 

Er der fartbegrænsninger på pind 3,5...?!

Min svigermor har lige strakt fødselsdag og hun har i den forbindelse - men i al beskedenhed, naturligvis - givet udtryk for at Honey-cardiganen fra Isager er hendes absolutte yndlingsstrik...

Jeg har været lidt i tvivl om hvorvidt jeg ville strikke den til hende, men nu - i allersidste øjeblik - har jeg alligevel slået maskerne om pinden og givet mig i kast med et eksemplar til hende. Jeg har heldigvis strikket den før, så den sidder i fingrene...

... Men jeg håber ikke der er fartbegrænsninger på hurtigstrik!

Klar til start...

Yndlingsmønster...

 

God søndag aften - LeLouLaLi



Øko-Ella...

Så blev min økologiske Ella- poncho færdig. Den er blevet lige som jeg regnede med - ja måske endda lidt bedre. Den er tung og varm og holder kulden ude... Opskriften er fra Lene Holme Samsøes Suveræn Strik og er et absolut anbefalelsesværdigt begynderprojekt, der er hurtigt strikket. Jeg har brugt en ugestid - og vil mene at den egner sig fint til kolde aftener foran tv'et.

Øko-Ella

Jeg har strikket den af 555 gram økologisk alpaka fra Viking. Alpakaen er noget tungere end det orginale Puno, som er spundet ret løst i et net. Det tunge udtryk passer mig fint, og ponchoen ligger sig tæt til skuldrene. Jeg ville gerne have den lidt tættere end opskriften, så jeg har strikket den på min knit-pro nr. 6.

Perfekt til frost!

Jeg har lavet et par ændringer i opskriften undervejs. Jeg undlod kanterne ved ærmegabene, men lod dem i stedet være 'rå', så de folder sig indad. Jeg ændrede også i mønsteret foran, i halskraven og i kanten forneden, hvor jeg strikkede vandrette retmasker i stedet for vrangpindene.

Den famøse retbjælke strikkes ved at du strikker en maske ret, sætter den tilbage på venstre pind, strikker bag ind i anden maske og derefter almindelig ret i første maske, slipper maskerne af pinden, sætter den sidste maske tilbage på venstre pind igen og begynder forfra, på den måde lægger maskerne sig vandret uden på arbejdet. Det tager cirka tre gange så lang tid som almindelige masker - så man skal være lidt tålmodig. Teknikken af hentet fra Isagers Amimono.

Nu må foråret godt snart indfinde sig, for jeg er klar til at springe ud - i min nye poncho :)

God weekend - LeLouLaLi

Jeg venter utålmodigt....

.... På at denne dejlighed bliver færdig med at lade op!

Må jeg præsenterer mit nye Nikon D3200. Jeg glæder, glæder, glæder mig til at tage det i brug... Lige om lidt! :)

God søndag - LeLouLaLi :)