Her prøvebages og prøvesmages! For denne lille familie skal snart holde rund fødselsdag. Jeg er på dessertholdet. Og kender man fødselaren, er man hurtigt klar over, at dét i sig selv er en ære. Desserten er uden sidestykke det vigtigste ved den højtid!
Så kager skal han få. Faderen min.
Jeg prøvebager; Tryllekager og Eventyrkager i et væk. De er tiltænkt børn og barnlige sjæle (og sidstnævnte kommer der en del af!) Jeg har først anskaffet mig en 'sprøjtepose' i dag (under mit allerførste besøg i supermarkedets køkken-dimse-afdeling), så man må bære over med, at kagerne fra i går - fra den rette vinkel - ligner hundelort !
Tryllekager... tør du smage?
Skal nok liige finpudse 'topping-teknikken' ;)
Min weekend har været langsom og lade-lig. Jeg gik - sammen med kæresten min - helt ned i tempi. Når vi ikke bagte kager stod den på gåtur i den smukke sol, sofahygge med hjemmestrik og læsning i min nye bog; Moonwalk med Einstein - en populærvidenskabelig bog om hukommelse. Nu er det mandag og ugen begyndte med en lille times overarbejde og ekstra mandags-travlhed. Så er man i gang!
Hav en dejlig uge - travl eller lad - bare husk at ha' det sjovt imens!
LeLouLaLi
JEG GLÆDER MIG TIL AT SES, - TIL FESTEN, OG TIL KAGERNE.
SvarSletKÆRLIGST FASTER.